249 / 304
Konger under Enevælden.
Frederik III.
Christian V.
Frederik IV.
Christian VI.
1048—1C70.
1070—1G99.
1009—1730.
1730—1740.
Udskrivnings- og Revisionsvæsen
stod en Departementschef, som
der, men den 3. havde Lens-,
sam t Brandforsikring.
I Spidsen for hver Afdeling
skulde lede A rbejdet i Kon
torerne under Ansvar overfor
Ministeren, og uden nogen di
rekte Indflydelse paa Sagernes
Afgørelse, der alene blev truffet
af M inisteren. Dog havde Mini
steren Ret til a t bemyndige
Departementscheferne til at
træffe Afgørelse i visse af ham
nærmere bestem te Sager.
I
dette Tilfæ lde var D eparte
mentschefens U nderskrift paa
Ekspeditionerne tilstræ kkelig.
Denne nye Ordning traad te i
K raft den 5. April 1848, og der
med ophører Danske Kancelli
at eksistere.
Da man havde tilvejebragt
en i hvert Fald foreløbig Ord
ning af disse fire M inisterier,
kom der en længere Standsning,
før man gik videre. Tilbage stod
Udenrigsm inisteriet, Finansm i
nisteriet og Handelsm inisteriet.
Med Hensyn til LTdenrigsmini-
steriet hastede Sagen nu heller
ikke saa stæ rkt, da det faktisk
var organiseret som et Ministe
rium. Det vil altsaa sige, at
fem af M inisterierne var ordnet
efter M inisterialsystemet, me
dens to, Finans- og Handelsm ini
steriet, arbejdede med Kollegial
systemet. Dette var naturligvis
varede dog indtil E fteraaret 1848.
Aarsagen til den lange Standsning af Omordningen var navnlig
den, at det voldte store Vanskeligheder a t faa oprettet et I n d e n
r i g s m i n is te r i u m , og at man paa den anden Side indsaa Nød
vendigheden
deraf. Vanske
lighederne laa
navnlig deri, å,t
der ikke under
den gamle Ord
ning fandtes
noget Forvalt
ningsorgan,
der kunde
svare til et In
denrigsmini
sterium. Et
Indenrigsm ini
sterium m aat
te hente sit
Arbejdsstof
Christian VIII.
Længden uholdbart, men det
Frederik V.
1740^-1766.
C hristian VII.
1766—1S08.
næsten fra sam tlige Kollegier, og Oprettelsen af et saadant kræ
vede derfor en omhyggelig Gennemgang af sam tlige Forvaltnings
grene, men dette var et Arbejde, der tog sin Tid og krævede
omhyggelig Overvejelse. Des
uden fandt man det ogsaa van
skelig indenfor den Kreds, der
kunde være Tale om, at finde
en Personlighed, der var egnet
til a t overtage et saadant Mi
nisterium .
Rimeligvis har man ofte drøf
te t dette Problem inden for
M inisteriets egen Kreds, men i
Juli Maaned antog Overvejel
serne en fastere Form, idet P re
mierm inisteren, A. W. Moltke,
opfordrede sine Kollegaer til
a t stille Forslag om en endelig
Ordning. Denne Ordning skulde
dog holdes indenfor visse be
stem te Rammer, idet det i selve
Moltkes Skrivelse var fastsat,
at M inisteriernes Antal skulde
være syv — Indenrigsm inisteriet
skulde træde ind i Stedet for
Handelsm inisteriet, som ogsaa
hele Tiden var o p fattet som
en foreløbig Institution — end
videre, at Hertugdømmerne ikke
skulde have noget sæ rligt Mi
nisterium ; deres Sager skulde
adm inistreres af de forskellige
R igsm inistre, endelig skulde
Ministeriernes Omraade og Tal
fastslaas ved Forfatningsbestem -
melser. Som bekendt blev dette
sidste Krav ikke fastholdt. I Grundlovsudkastet, som er udarbejdet
af M artsm inisteriet, findes Bestemmelserne derom i § 20, hvori
det hedder: „Statsforretningerne fordeles mellem Ministrene efter
Kongens Bestemmelse“. løvrigt gik denne Bestemmelse ud, og i
Grundloven af 1849 findes faktisk ingen Bestemmelser om, hvem
der har Magt
til at bestemme
M inisteriernes
I
hm
! ' I
i m B H
Omraade,
Ogsaa For
slaget om at
slette det ad
m inistrative
Skel mellem
Danmark og
Hertugdøm
merne viste
sig politisk
uigennem før
ligt, og gen
nem hele P eri
oden mellem
Frederik VI.
1808-1839.