250 / 304
cle to slesvigske Krige, m aatte iriåri ößretholde den gamle Ad
skillelse mellem særlig og fælles Forvaltning.
Moltkes Opfordring til hans M inisterkollegaer om at stille For
slag til en Ordning førte ikke til Problemets Løsning. Den eneste,
der stiller et virkeligt Forslag, er Bardenfleth. Han fremhævede
Nødvendigheden af at oprette et Indenrigsministerium , som efter
hans Mening burde overtage alle Sager vedrørende Kommunal
væsen, Handels- og Fabriksvæsen, Udskrivningsvæsenet, Kolonier
og Bilande, desuden alt vedrørende Landvæsen, Vej- og Jernbane
væsen, Næringsvæsenet og det Kgl. Teater. D ette vilde imidlertid
ikke blot betyde en Overbebyrdelse af Indenrigsm inisteriet, men
det vilde i høj Grad ribbe Justitsm inisteriet for Arbejdsstof. Der
for burde man maaske lade dette beholde f. Eks. Kommunal-
Lens- og Udskrivningsvæsenet. Det var altsaa ikke helt
lykkedes for Bardenfleth a t finde en principielt
tilfredsstillende Ordning, og det blev da hel
ler ikke hans Forslag, der kom til at danne
G rundlaget for den nye Ordning. —
Den Mand, der fremkom med det
afgørende Forslag, var Generalpro-
kurøren Tage Algreen-Ussing, den
samme, som i Roskilde Stænder
ofte havde angrebet det gamle
Systems Mangler. Han mod
tog nu fra Bardenfleth, der
som Justitsm inister var hans
foresatte, en Anmodning
om en Betænkning angaa-
ende M inisteriernes Ord
ning. Han afgav sin Be
tænkning den 9. Septbr.
1848, og denne Betænk
ning er blevet grundlæg
gende for vort adm ini
strative System til den
Dag i Dag. Algreen-Us
sing havde ogsaa udmær
kede Forudsætninger for
at løse denne Opgave, da
han besad baade en om fat
tende adm inistrativ Praksis
og megen juridisk Viden.
Naturligvis var han — lige
som Ministrene — bundet af, at
den nye Ordning kun m aatte
om fatte syv Ministerier, men dette
faldt netop sammen med, hvad han
mente der efter vore Forhold vilde
være det heldigste. Og disse burde alle
være Rigsm inisterier, idet han ansaa det for
en „Selvfølge“, a t Hertugdømmernes Anliggender
henlagdes under enkelte M inisterier, hvor de sagligt
hørte hjemme. — Med Hensyn til de syv Ministerier,
hvorpaa Ordningen bygger, kan de tre straks udskilles
som saa bestem t sagligt begrænsede, at der ikke kan være nogen Tvivl
om deres Konstruktion nemlig Udenrigsm inisteriet og de to m ilitære
M inisterier. Der kan dog være Grund til at overveje, om ikke
Bestyrelsen af Værnepligt, Udskrivning og Indkvartering bør hen
lægges under Indenrigsm inisteriet, da der maaske kan være Fare
for, a t de m ilitæ re M inisterier vilde bestyre disse Sager ud fra rent
m ilitæ re Synspunkter, medens Indenrigsm inisteriet vilde være til
bøjelig til at anlægge mere borgerlige Synspunkter. Men Afgørel
sen af disse og enkelte andre Ting kan dog ikke berede større
Vanskeligheder. Disse opstaar først, naar Grænserne skal drages
for de fire andre Ministerier, Justits-, Finans-, Indenrigs- og Kultus
ministerium. E fter Algreen-Ussings Mening bør man vælge Inden
rigsm inisteriet til Udgangspunkt, fordi det er det almindelige Mi
nisterium og desuden det, som i alle konstitutionelle S tater optager
den største Del af Regeringsforretningerne. Ifølge sin N atur maa
dette Ministerium i hvert Fald overtage Kommunalvæsen, F attig
væsen, Næringsvæsen. Brandvæsen og Assurance, Len og alle offent
lige Stiftelser, Medicinal- og Hospitalsvæsen. Endvidere Landvæsen
og Fiskeri, offentlige Arbejder og Statistisk Bureau. Derimod
maa Skattevæsen, Regnskabsvæsen, Revision, Told og Konsumtion,
S tatsaktiver og Statsgæld, Anvisningsvæsen, Møntvæsen, Pensions
Supplem ent til „Før og N u“. 1927.
4gg
væsen, offentlige Lygningér og Lotterierne henlægges under Finans
m inisteriet. Postvæsenet hørte maaske snarest hjemme under Inden
rigsministeriet, men da dette har en Tilbøjelighed til at blive for
stort, bør Postvæsenet maaske henlægges under Finansministeriet.
H erefter beholdt Justitsm inisteriet kun Rets- og Politivæsen,
men Arbejdsstoffet vilde efter Ussings Mening hurtig vokse ved
den frie Forfatnings Indførelse, idet man rimeligvis hurtig vilde
staa overfor en fuldstændig Reform af Retsplejens Adskillelse fra
Administrationen. Kultusm inisteriet skulde ikke alene om fatte
Kirke- ogUndervisningsvæsenet i det Omfang, der allerede var
fastsat, men saaledes, at alle Institutioner, der var knyttede til
den offentlige Undervisning, medfulgte, ikke blot selve Lære
anstalterne, men ogsaa Institutioner, der mere indirekte tjente
Undervisningsformaal som f. Eks. Biblioteker og andre
Samlinger. — Man ser altsaa, at Algreen-Ussing
gav en fuldstændig Plan til den nye Orga
nisation. Alligevel arbejdede man ikke
straks videre. Grunden hertil var vist
nok stadig den, at man ikke kunde
finde nogen, der vilde overtage
Indenrigsm inisteriet, og man ved
tog da inden for Ministeriet
foreløbig at stille Sagen i Bero,
indtil Forfatningsspørgsmaa-
let var løst og Forholdet til
Udlandet havde klaret sig
noget. Men det uheldige i
Opsættelsen viste sig hur
tigt, og man greb da til
den Udvej at oprette et
saakaldt Departement for
det Indre under selvstæn
dig Ledelse af P. G .B ang,
der fik T itel af D irektør
under Finansministerens
Ressort.
I Bang havde man fundet
den rette Mand og var der
ved kommet Sagens Løs
ning nær, og da A.W. Moltke
kort efter rekonstruerede sit
Ministerium, blev Bang ud
nævnt til Indenrigsminister, og
otte Dage senere, den 24. No
vember 1848 udsendtes saa den
kgl. Kundgørelse om Ministeriets
endelige Ordning.
Det ses, at man ved Fastlæggelsen af
den endelige Ordning helt igennem har
lagt Algreen-Ussings Forslag til Grund, men
desuden har to Hensyn gjort sig gældende.
Dels Hensynet til at samle under de enkelte Mini
sterier de Sager, som efter deres Natur hørte hjemme
her og dels ved denne Sagfordeling a t sørge for, at
nogle af Ministerierne ikke blev overbebyrdede med Arbejde
sammenlignet med andre. Dette sidste Hensyn medførte, at man
paa flere Punkter m aatte afvige fra Algreen-Ussings Plan, og at
Sagfordelingen paa sine Steder var højst inkonsekvent.
Paa et enkelt Punkt var den endelige Ordning i principiel
Modstrid med Algreen-Ussings Udkast. Han havde foreslaaet at
oprette en særlig Revisionsafdeling indenfor Finansministeriet,
som skulde besørge Revisionen for samtlige Ministerier, men efter
Kundgørelsen blev det fastsat, at hvert Ministerium skulde be
sørge sin egen Revision.
E fter at de ydre Rammer saaledes var fastlagt, stod Ordningen
af den indre Forretningsgang tilbage. Dette kunde dog ikke
volde store Vanskeligheder og var forøvrigt allerede gennemført
indenfor de først organiserede Ministerier. Vanskeligst var det
indenfor Indenrigs- og Finansm inisteriet, hvor Sagerne var saa
mangfoldige og forskelligartede. I Indenrigsm inisteriet var det
P. G. Bang selv, der udarbejdede Ordningen over Arbejdets For
deling; desuden affattede han et Reglement for Forretningsgangen.
Men ogsaa de andre M inisterier gennemførte ret hurtigt den
nye Ordning saaledes. at den samlede ministerielle Ordning kunde
træde i K raft ved Udgangen af 1848.
Fortsættes Side 498.
Kong Frederik VII.
Grundlovens Giver.