213 / 304
Adm iral Ulrik Christian G yldenløve.
Se T eksten Side 453 og 458.
ikke Tilfældet. Adskilligt af det, der skabtes, blev af ret midler
tidig Karakter. Eet Sted — i den tidligere Conseilslejlighed i Kan
cellibygningens Slotsholmsfløj *— fik Struenses Arrangementer
dog Følger
og ret beklagelige. Da han ophævede det gamle
Geheimekonseil, der forøvrigt aldrig mere genopstod i sin gamle
Skikkelse, blev dettes Sal og tilstødende Gemakker, bl. a. Kon
gens eget, overflødige og her anbragte han nogle af sine nye In
stitutioner : det fra tyske Kancelli udskilte Departement for
udenrigske Affærer og Finanskollegiet, hvis Afløser, Finans
ministeriet, stadig har Lokaler her. Det var vistnok
ved denne Lejlighed flere af disse Rum blev æn
drede og mistede deres gamle, fornemme Karakter.
Noget senere — efter Struensetiden — skete
atter en Del Forandringer, uden at det dog
greb synderligt ind i de bestaaende Bygnings
forhold. Til de vigtigste Begivenheder hørte
den allerede omtalte Flytning — 1780 — af
Postvæsenet til Marskalsgaarden, medens
andre Regeringskontorer blev indrettet,
hvor Postvæsenet hidtil havde haft Loka
ler. Derimod blev det af indgribende Be
tydning, at der imellem Kancellibygnin
gens Sydfløj og den Stormske Gaard 1782
blev opført en Forbindelsesbygning, den saa-
kaldte K om m u n ik a tio n sb y g n in g , hvis
Lokaler der var overordentlig god Brug for.
Den fik Kælder, to Stokværk og Gennem
kørselsport. Bygmesteren var Harsdorff. Men
noget Pragtværk blev denne Bygning ikke —
ganske ligetil og enkel som den er.
Ved en ustandselig Bytten Gaarde havde man
efterhaanden faaet de forskellige Regeringskontorer
anbragt — meget knebent ganske vist, men dog saa-
ledes, at de kunde fungere — de fleste tæt samlede
paa Slotsholmen med Frederik IV’s Kancellibygning
som det samlende og forbindende. Da indtraf to, hurtigt efter
hinanden følgende Katastrofer: Christiansborgs Brand 1794 og
Aaret efter den store Brand, hvorved store Partier af Byen gik
op i Luer. Slotsbranden bevirkede Flytningen af de derværende
Kontorer og ved Branden 1795 gik v. Platens statelige Kommis
sariatsbygning op i Luer. Admiralitetets Kontorer fik nu Plads
paa Holmen og blev her anbragt i en stor og statelig Bygning,
Christian VI 1746 havde ladet Bygmesteren Filip de Lange opføre
til Kadetakademi. Kongen døde imidlertid samme Aar og Byg
ningen blev nu en Tid lang brugt til forskellige af Søetatens
Kontorvirksomheder, indtil Admiralitetet 1795 flyttedes derover
for at blive der, til Gammelholm fraflyttedes af Marinen og over
lodes til privat Bebyggelse. Fillip de Langes Bygning blev ned
brudt 1865 — i de Aar, da hele det vidunderlig maleriske En
G eheim eraad Iver R osenkrantz.
Se Teksten Side 453 og 4C0.
semble, Holmen var, forsvandt. Med denne Bygning mistede Kø
benhavn et overmaade stilfuldt, palæagtigt Bygningsværk i rig
og frodig Barok — som dygtige Bygmestre dengang opfattede og
gennemførte den i København.
Men forøvrigt gjorde Tiden og Forholdene det i Aarene om
kring Aarhundredskiftet nødvendigt at skaffe mere Plads og
Midlet var detgammelkendte : Køb af ældre Bygninger. Det var
tillige inaturlig Konsekvens af gammel Praksis at man købte
den næste Ejendom i Slotsholmsgade, den, der mod Syd
fulgte lige efter Generalitetet. I Aaret 1805 erhver
vede Staten da den saakaldte Lerches Gaard eller
rettere det W iir tem b e r g sk e Palæ .
Denne Ejendoms Fortid var glimrende. I sit
daværende Omfang var den væsentligst skabt
af Sofie Amalie Moth, Christian V’s Elskerinde,
der selv havde boet her — i passende Nær
hed af Slottet. Her havde ogsaa hendes
Søn, Admiral Ulrich Christian Gyldenløve,
holdt til (fl719). Stadig havde den været
beboet af store Folk. I Christian VI’s Dage
— fra 1731—40 — havde den været i Ge-
heimeraad Iver Rosenkrantz’ Eje og som
det Rosenkrantzske Palæ været en straa-
lende Ejendom. Iver Rosenkrantz var en
stor Haveelsker, havde erhvervet ogsaa en
Have bag den Stormske Gaard og af den og
sin egen Have dannet et helt storartet Anlæg
i Datidens stive, men dog saa rige og afveks
lende herskabelige Have-Stil. De sidste Rester
af Havens Allétræer fældedes ved Opførelsen af
den nye Administrationsbygning i Christiansgade.
Ved Udgravningen af Grunden kom Resterne af et
gammelt Havebassin i flot svungne Linier for en Dag.
Da Ivar Rosenkrantz 1740 trak sig tilbage til Rosen
holm, sin smukke jyske Stamgaard, solgte han Ejen
dommen i København til Kongen, der her, kort efter, lod en helt
ny Bygning opføre — endnu i mangt og meget, særlig dog i det
Ydre, bevaret i de to nederste Stokværk af den nuværende Byg
ning. Det var et højfornemt Palæ, Kongen lod opføre, beregnet
til Bolig for Prins, senere Hertug C. Chr. Erdmann af Wiirtem-
berg-Oels. Men det blev kort efter købt af General, Greve Lerche,
der dengang var Over-Krigssekretær og saaledes kom til at bo
meget bekvemt Dør om Dør med sit eget Kollegium i den gamle
Stormske Gaard. Som en Del af Stamhuset Lerchenborg var
Ejendommen senere bleven lejet ud til forskellige indtil den igen
overgik til Staten 1805.
Det Wiirtembergske Palæ blev opført 1741—43 af en ellers
lidet benyttet Bygmester, Bygningsinspektør Johan Adam Scherr.
At han var en habil Arkitekt viser hans Værk; Palæet har i sin
General Greve Chr. Lerche.
Se Teksten Side 453 og 460.
R igsfeltherre Hans Schack.
Se Teksten Side 457 og 459.
453