212 / 304
Lærredstapeter. Bedst har dog Stukloftet holdt sig, med rundt
Plafondmaleri af den allestedsnærværende Krock. Her troner
Venus med Følge i sin høje Himmel, medens den due
forspændte Vogn holder parat. Krock skal ogsaa
have udført andre Malerier til „det Pallads bag
Børsen“, men de er forlængst fjærnede. Har
Sidefløjen været saa smukt og fornemt
udstyret, maa man vel regne med, at
Hovedfløjen mod Gaden ikke har været
det i ringere Grad; her laa jo dog
de egentlige Opholds- og Repræsen
tationsværelser.
Kong Christian VI oprettede sta
dig nye Organer for Centralad
ministrationen. Enevælden greb
aabenbart om sig! 1735 var det
General-Handels- Økonomi- og
Kommercekollegiet. Ogsaa det
blev anbragt i den nye Posthus-
gaard. Her fik man ogsaa Plads
bl. a. til den nyoprettede Veksel-
Laane- og Assignationsbank. At
alle disse Virksomheder kunde
rummes i den ikke altfor omfangs
rige Bygning, viser, hvor forholds
vis beskedent deres Antal af Lokaler
og Personer har været; Kommerce
kollegiet maatte dog midlertidigt flyt
tes til en i den Anledning købt Ejen
dom i samme Gade, Major Falk Fursmans
Gaard, helt ude ved Sukkerhuset (ved nu
værende Christiansgade). Men 1738 kom det
tilbage igen og det viste sig endda, at der — trods
alt — endnu var Plads til det nyoprettede Maler- og
Kong Christian V.
Tegneakademi, der dog snart flyttedes andetsteds hen.
se T eksten Side 458.
Hvor utroligt det end lyder, blev endnu flere vigtige Regerings
kontorer anbragt under Postvæsenets gæstfri Tag — idet der dog
1741 blev beordret en Forlængelse af Sidefløjen. I dette Aar
flyttede Landetatens Kommissariat, der ikke mere kunde
faa Plads i v. Platens statelige Bygning ved
Holmens Kirke, ind i den Stormske Gaard —
og er, som allerede ovenfor antydet — ble
ven der siden! De Lokaler, Landetatens
Kommissariat havde forladt, blev til
Gengæld overdraget Søetatens General
kommissariat, der jo hidtil havde
maattet nøjes med den tarvelige
Bygning paa Holmen. Søetaten
havde dermed faaet sin Admini
stration samlet i v. Platens Byg
ning, medens Landetaten havde
faaet sit for sig selv, omend
foreløbig fordelt mellem den
Stormske Gaard og Kancelliet.
At de to Etater fra nu af og
i lange Tider ikke mere boede
Dør om Dør, var politisk og
militært set næppe helt heldigt!
Men nu var den Stormske
Gaard ogsaa helt fyldt fra Kæl
der til Tag, og da Kong Christian
VI søgte et Sted, hvor han kunde
anbringe sit 1737 oprettede General-
Kirke-Inspektions Kollegium, som han
ønskede forenet under Tag med Faderens
Missionskollegium af 1711, maatte han ty
andetsteds hen. Begge Institutioner blev
meget naturligt anbragt sammen i det stor
stilede og vidtløftige Bygningskompleks — Vajsen-
huset —- Kongen nylig havde ladet opføre ud
Sophie Am alie M oth.
mod Nytorv, hvor nu Københavns Domhus ligger.
G revinde af Samsø,
Naar Christian VI ikke indlod sig paa Ny-
Stam m oder til Slægten D anneskiold-Sam søe.
Se T eksten Side 458.
af Bryderier med Byggeri og Byggefolk — mer end han vistnok
skøttede om. I al Fald i sine 10 første Regeringsaar var han op
taget af Arbejdet med Opførelsen af Christiansborg,
foruden af andre Byggeforetagender, af hvilke
her blot — foruden det nævnte Vajsenhus —
skal nævnes: Palæet i Roskilde, Eremitagen,
Hørsholm og Fløjbygningerne ved Frede
riksberg Slot. I sine sidste 6 Aar havde
han ogsaa en hel Del at gøre med
Byggearbejder, bl. a. paa Hørsholm,
foruden Dronningens Landslot So-
iienberg ved Rungsted. Dertil kom
store og anselige Anlæg til Ma
rinen gennem alle Aarene. Der
udfoldedes overhovedet i hans
Regeringstid en Byggevirksom
hed fra det offentliges Side,
som kun Nutiden har set Mage
til. At det morede Christian VI
mere at bygge for sig selv og
Dronningen end for sine Embeds-
mænd, er menneskeligt. Men
Konsekvensen heraf — og af de
stærkt paakrævede Byggeforeta
gender for Marinen — blev, at der
ikke var Penge tilovers til ordentlige
Administrationsbygninger og at Em-
bedsmændene maatte indrette sig, som
de kunde bedst indenfor de Bygninger,
der var til Raadighed.
Kongen havde dog sikkert tænkt sig, at der
i hans store og vidtløftige nye Slot ogsaa skulde
være Plads til en Del Regeringskontorer. Men det
blev ikke til meget. Ganske vist indrettedes en Reserve-
Conseilssal og ligeledes — hvad kun var en Selvfølge —
Kontorer for de kongelige Kasser. Zahlkammeret anbragtes i 3
Gemakker, med tilhørende Pengekælder i Hovedfløjens Stueetage
tæt ved den nye Løngang ved „Zahlkammerporten“, der nu fører
¡nd til Rigsdagsgaarden. Endelig fik forskellige Kom
missioner m. m. Lokaler paa Slottet.
Den Initiativets Aand, der havde hersket i
Centraladministrationen i Christian VI’s
Dage, mærker man kun lidt til i Sønnens,
Frederik V’s Regeringstid. Kun faa nye
Institutioner oprettedes — man havde
foreløbig nok i de gamle! En Over
skattedirektion saa Lyset 1762 og
anbragtes i Løngangen, tæt op ad
Zahlkammerets Kontorer. Om Er
hvervelse af flere Ejendomme, end
sige om nye Byggeforetagender
for Centraladministrationen, er
der ikke Tale i denne Konges Tid.
Derimod medførte Christian VII’s
Regeringstid adskillige Ændrin
ger med tilhørende Omflytninger.
Af stor militær-politisk Betyd
ning var, at nu ogsaa Landetaten
— som tidligere Søetaten — fik
sine Kontorer liggende samlet. 1763
blev Ledelsen af Hærvæsenet lagt
i Hænderne paa et Generalkrigs-
direktorium, senere, 1767, forandret
til Generalitets- og Kommissariats-
Kollegium, samtidig med, at Kontorerne,
der hidtil havde ligget dels i Kancellibyg
ningen og dels i Postvæsenets Gaard, blev
slaaet sammen og alle flyttet til sidstnævnte
Sted. Kommercekollegiet flyttedes saa i Stedet for
til Kancellibygningen og blev her Aaret efter
slaaet sammen med det nylig oprettede General
toldkammer.
bygninger til de forskellige Regeringskontorer, det ikke havde
været muligt at faa Plads til i hans Faders Administrationsbyg
ninger, laa det sikkert for en væsentlig Del i, at han havde nok
Man kunde have tænkt sig, at Struensetiden med dens Om
væltninger og mange Nyskabelser havde sat sig betydningsfulde
Spor i Centraladministrationens Bygningshistorie. Men dette er
452