179 / 304
Det gamle kgl. Bibliothek (nuværende Rigsarkiv) og den gamle Kavalergaard.
et tomt Rura til at anbringe den for hvert Aar stadig voksende
Bogforøgelse. Men allerede i 1867, da han forhandlede med Mini
steriet om et Varmeværk, slog han paa, at det inden
ret længe vilde være nødvendigt at skaffe det kgl.
Bibliothek en ny Bygning. Ministeriet afviste
forfærdet Tanken.
Just paa dette Tidspunkt var Bibliothe-
kets Omgivelser bagud begyndt at skifte
Karakter. Pladsen mellem lange Tøj
hus og Proviantgaarden havde fra
Christian IV’s Tid været optaget af
et Bassin, der paa den søndre Side
afgrænsedes af den massive saa-
kaldte „Bageribygning“, en Slags
Pendant til Kongens gamle Bryg
hus paa Hjørnet af Havnen og
Frederiksholms Kanal, men hvis
underste Hvælvinger gav Plads
for Kongens Galeier. Det er denne
Bygning, paa hvis Fundament
det nye kgl. Bibliotheks Læsesal
hviler, medens de gamle Hvæl
vinger, hvor Baadene haledøs ind
om Vinteren og hvor man endnu
ser Krogene, hvormed de blev trukne
tilvejrs, er Hovedbestanddelene af
Avismagazinet. Dette Bassin, hvortil
en Kanal førte ind fra Havnen (over
nuværende Christiansgades Grund), havde
det praktiske Formaal, at Smaafartøjer
kunde sejle herind og indtage dels Proviant
og dels Ammunition og Udrustning til Orlogs-
mændene, henholdsvis fra Proviantgaardens og Tøj
husets Magaziner. Endnu i
1864
lagde Smaafartøjer
Kultusminister I
til lige uden for Bibliothekets Mure. Det var en
Se Teksten
ejendommelig og malerisk Enklave i det gamle Kjø-
benhavn. Man kaldte det „Venedig“. — Den nye Hærlov til- I
kastede dette Bassin, og paa dets Terræn opførtes en Værksteds- I
bygning tilGeværfabrikation — lige foran den massive gamle
Bageribygning, som blev staaende fordi det vilde være for kost
bart at nedrive den — fremdeles en Smedie, en Række
Arbejdsskure, et Haveanlæg for Artillerigeneralen
m. m. Det hele saa usymmetrisk og skønheds
forladt som tænkes kunde. At Hverdagens
Krav kunde forenes med Skønhedens havde
m an i hin Tids Byggeperiode liden For-
staaelse af. Overalt gabede de smud-
siggraa Mursten frem.
Alligevel
skulde denne Tøjhusplads komme
til at spille en vigtig Rolle i Bib
liothekets Historie. Men der var
endnu lang Vej frem.
Der gik nu nogle Aar; men i
Bibliothekets Aarsberetningl875
slog Bruun atter kraftigt til Lyd
for en ny Bygning, og i 1877 fore
slog da den videnskabeligt ud
dannede Kultusminister F isc h e r
at udarbejde en Plan, livad og-
saa snart skete. En Kommission
blev i 1879 nedsat til Overvejelse
af forskellige offentlige Bygnings
foretagender. Bruun fik Sæde i den,
og det overdroges Arkitekt H an s J.
Holm — Bibliothekets senere saa vel
fortjente Bygmester — at arbejde videre
paa Planen om en ny Bibliotheksbygning.
Kommissionen foretog ogsaa flere Rejser til
Udlandet for at bese moderne ny Bibliotheks-
bygninger og afgav 24. Sept. 1884 — en hurtig
Mand var Hans Holm ikke — sin Betænkning.
. C. H. Fischer.
10
Dage senere brændte Christiansborg Slot for
Side
419
.
anden Gang, Bibliotheket havde været i yderste Fare.
Og der maatte vist en Kalamitet af dette Omfang
til for at bringe Fart i Sagerne. Saadan plejer det jo at gaa i
Danmark. En ny Kommission nedsattes, der bl. a. skulde foreslaa
419