32 / 304
NY CARLSBERG GLYPTOTEK
I.
B y g n in g e n s H isto r ie .
Den store Bygning „Ny Carlsberg Glyptotek“, som dækker Ter
rænet mellem Vestre Boulevard, Tietgensgade og Niels Brocks-
gade, er bestemt til at rumme tre Samlinger af meget forskellig
Art, en Antiksamling, en Samling af nyere Skulptur og en min
dre Samling af danske og franske Malerier.
Denne Bygning er ikke den første, som Carl Jacobsen har rejst
til sine Kunstværker. Lige saa lidt som selve Samlingen kunde
fremskaffes i kort Tid, og dens Plan stod klar i hele
sit Omfang fra dens første Begyndelse, lige saa
lidt kunde en Museumsbygning rejses paa en
Gang. Dens første Oprindelse gaar tilbage
til Aaret 1882; dengang var Samlingens
Størrelse kun ringe, og Genstandene
kunde udmærket rummes i én Sal,
som Carl Jacobsen byggede som et
Anneks til sit Hus. Paa det Tids
punkt boede han paa „den gamle
Bakkegaard“ i Valby ganske
nær ved sit Bryggeri (se Artik
len „Carlsberg Bryggerierne
i „Før og Nu“, April 1920).
Carl Jacobsen havde ikke
alene Interesse for Kunst,
men han havde ogsaa Sans
for at give sine Kunstværker
Betingelser, under hvilke de
kunde udfolde sig, og det
var dengang hans Idé ikke
saa meget at bygge et Mu
seum i almindelig Forstand
som at skaffe sig en Vinter
have, „hvor Statuer kunde
staa mellem grønne Træer“.
Da Salen var færdig, ind
viedes den ved en Familiefest
den 24. September 1882, og paa
Opfordring af Gæsterne beslut
tede Jacobsen og hans Hustru Ot
tilia at gøre deres Samling offentlig
tilgængelig. Den 5. November 1882
blev „Glyptoteket“ første Gang aabnet
for Publikum.
I Glyptotekets Historie kan man let se,
hvordan ikke alene Samlingen bestemte Byg
ningens Former, men hvordan til Tider ogsaa selve
Bygningen viste Veje, som Samlingen kom til at
slaa ind paa. Paa den Maade bestemte Ideen om
en Broncegaard Carl Jacobsen til at indkøbe Afstøbninger af Anti
ker, som han opstillede paa den Plads, han anlagde foran sit Hus.
Da Christiansborg i 1884 var brændt, og de fleste af dens Skulp
turer var gaaede til Grunde, fattede
Carl
Jacobsen og hansHu
stru den Plan at skænke deres Samlinger til det Offentlige.Til
Gennemførelse af en saadan Plan var en større Bygning nødven
dig, og Beliggenheden maatte ogsaa være central. Jacobsen gjorde
nu selv et Udkast til en Bygning af Størrelse som Glyptoteket i
München; den skulde bygges som en Firkant i fire Fløje med en
Kuppelsal i Midten. Han henvendte sig til Borgmester H. N. Han
sen, der blev meget interesseret for Planen, men raadede til at
se Tiden an. Da Carl Jacobsen ikke kunde faa den Bygning, han
ønskede, var han henvist til at udvide de Bygninger, han allerede
havde i Forbindelse med sin Bolig, og i 1885 opførtes en ny Fløj
med fire Sale, der blev aabnet 1886.
I 1887 byggedes Kejserindesalen, en Mellembygning, 6 Kabi
netter og en fransk Sal.
Det var naturligt, at der i disse Aars Byggeplaner stadig op-
dukkede Spørgsmaal, om hvilken Belysning og Oisstilling, der
egentlig var den rigtige for Skulptur. At en Skulptur kommer
til at leve, afhænger af det Lys, den faar. Naar Lyset falder lige
paa en bevæget Flade, f. Eks. et folderigt Gevandt, vil det lige-
Supplement til
„Før
og Nu“.
1926.
285
frem trænge ind i Folderne og tage deres Skygge fra dem. Fi
guren vil da gøre et fladt og dødt Indtryk. Det kommer med
andre Ord an paa, at Lyset paa hvert Sted af selve Skulpturen
frembringer en saadan Skygge, at Skyggerne gengiver, modellerer,
Statuens Form. Lyset maa heller ikke være altfor skarpt, for saa
river det Formerne fra hinanden, og Statuen faar et uroligt Præg.
Er det i Forvejen vanskeligt at dirigere Lyset paa den rette
Maade, saa kommer dertil den Vanskelighed, at Skulpturernes
Karakter er meget forskellig. For at et Arbejde af Rodin kan
vise sin følsomt bevægede Overflade, skal der en ganske anden
Belysning til end for en græsk Statue, der vil virke
gennem sin strenge og velafvejede Form.
Det var Problemer af denne Art, Carl Jacob
sen mødte under de mange Nybygninger,
han var nødt til at foretage i disse Aar.
Og han tog det meget alvorligt, han
søgte Forbilleder i Udlandet, og netop
dengang var han begejstret for den
Hal med Skulpturer, han havde
set hos Hertugen af Devonshire
i Chatsworthhouse i England,
hvor Lyset falder skraat fra
oven gennem en sindrigt kon
strueret Lanterne. Han be
nyttede sig straks af den til
sin Midtersal, der blev byg
get i 1885.
Til den Samling, som var
opstillet paa Ny Carlsberg
var der i Aarenes Løb kom
met en Del Antiker, og Ja
cobsen mente nu, at han
med mere Vægt kunde gen
tage det Tilbud, som han og
hans Hustru tidligere havde
gjort. Professor Dahlerup hav
de udarbejdet en Plan til en
Bygning med Kuppel i Midten;
Grunden, hvorpaa den skulde
opføres, maatte Kommunen af
give, og Kommune og Stat maatte
hver give 500.000 Kr. til Opførelsen.
Endvidere skænkede Jacobsen 250.000
Kr. til Udstyrelsen. Baade Magistrat
og Borgerrepræsentation, ligesom ogsaa
Rigsdagen, viste sig gunstig stemte, og
Jacobsen fik Tilladelse til personligat forelægge
Planen i et Møde i Finansudvalget, hvor den
blev velvilligt modtaget. Gavebrevet blev under
tegnet og indgivet den 8. Marts, „Thorvaldsens
romerske Fødselsdag“. Denne Dag var allerede i Carl Jacobsens
fædrene Hjem bleven fejret som en Festdag. Nu gjaldt det at
finde en Plads til Bygningen, forskellige Steder blev foreslaaede
og vragede, endelig bestemte man sig for den Plads bag Tivoli,
hvor Glyptoteket nu ligger.
Den 23. September 1889 blev Forslaget vedtaget i Borgerrepræ
sentationen, og der blev nedsat en „Komité til Ordning af Ny
Carlsberg Glyptoteks Bygnings- og Bestyrelsesforhold“. Den be
stod af D’Hrr. Departementschef Asmussen og Kontorchef Andreas
Weis, valgte af Kultusministeriet, Justitiarius P. Koch og Kon-
ferensraad H. N. Hansen, valgte af Kommunalbestyrelsen, og Carl
Jacobsen som Formand. En Fundats blev udarbejdet og stadfæstet
den 21. Maj 1891. Komiteen nedsatte derefter et Bygningsudvalg,
og Udførelsen blev overdraget Professor Dahlerup. Arbejdet trak
længe ud, fordi saa meget Materiale skulde komme fra Udlandet;
men endelig i Foraaret 1897 var Bygningen færdig, og den 1. Maj
s. A. blev den indviet.
'
Den bestaar af en Hovedfløj, der er 64 m lang, og to Sidefløje,
opført i Renaissancestil af lyse, røde Mursten med Granit til Sok
kel og Pilastre. Denne Bygning svarer omtrent til Carl Jacobsens
første Projekt, kun Kuplen kunde ikke gennemføres, som han
havde tænkt sig. Det er et udpræget Skulpturmuseum, den store
B rygger, Dr. phil. H. C. Carl Jacobsen.