33 / 304
Indgangshal deler Midtfløjen i to lige store Halvdele, hvor til den
ene Side dansk, til den anden Side nyere fransk Billedhugger
kunst er opstillet i ganske tilsvarende Sale, der alle har Ovenlys.
I Sidefløjenes nederste Etage har de lange „Sidelyssale“ derimod
Vinduer, hvorfra
Lyset falder
skraat ind højt
oppe fra. Den
øverste Etage
blev bestemt til
at indeholde Ma
lerier, som hid
til havde været
i C. J.’s Hjem,
og som nu med
Rette blev op
hængte i Oven
lyssale. Senere
er denne lille
Afdeling blevet
meget forøget.
I dette „det ny
Glyptotek“ var
der altsaa to af
de tre Hoved
afdelinger ; An-
tikerne derimod
blev foreløbig
paa Ny Carls-
berg. Derved
kom der mere
Enhed i Samlin
gerne. Det var
ikke helt efter Gavebrevets Ordlyd, og Folk skumlede derover og
sagde, at Jacobsen havde beholdt det bedste selv. Man vidste ikke
dengang, at han vilde skænke alle sine Skatte bort. Det var
dog netop baade hans og hans Hustrus Tanke, at alt skulde blive
offentlig Ejendom. Dertil kom, at Antikerne i Valby ikke mere
kunde komme til
deres Ret, Salene
dér var opfyldte.
Nu var der nok
Plads paa det
ny Glyptoteks
Grund til at op
føre en fjerde
Fløj, men den
vilde heller ikke
have været i
Stand til at rum
me den mægtigt
forøgede Antik
samling; der
maatte altsaa
skaffes langt
mere Plads.
Carl og Ottilia
Jacobsen udsted
te daetnyt Gave
brev d. 14. Januar
1899, hvorved de
skænkede alle
Kunstværker i
det gamle Glyp
totek til det Of
fentlige paa den
Betingelse, at
B akkegaarden i Valby (Carl Jacobsens Bolig i A arene 1880—90).
sat, den havde indbudt de tre Arkitekter M. Borch, A. Clemmen-
sen og H. Kampmann til at udarbejde Planer. Det var ikke let
at træffe et Valg, da alle tre Projekter havde store Fortrin, man
valgte imidlertid Kampmanns som det mest brugbare. Nu kunde
Byggeriet be
gynde. Samtidig
havde Jacobsen
en anden Plan.
Den Vinterhave,
han vilde have
haft, da han byg
gede sin første
Sal til den gamle
Bakkegaard,
skulde nu blive
til Virkelighed,
og Professor
Dalilerup skulde
være Bygmeste
ren (se Side 285).
Han havde jo
ikke kunnet føje
den Kuppel til
sin Bygning, som
havde været pro
jekteret, Planen
herom var stran
det af Mangel
paa de fornødne
Midler, nu kunde
det af Carl og
Ottilia Jacobsen
stiftedeNyCarls-
berg-Fond udrede Omkostningerne. Det blev en stor Kuppelbyg
ning med Vinterhave, to tilstødende Loggiaer og en Indgangs
bygning, der forbinder det ældre Glyptotek med det nye.
I 1901 begyndteProfessor Kampmann Arbejdet paa den ny Byg
ning,
en Blok, som bestaar af firesammenbyggede Fløje og en
Midtfløj. Det ne-
O lyptotekets Mellemsal i Valby.
Staten og Kommunen atter traadte til, hver med 500.000 Kr., og
Kommunen afgav Grund til en ny Bygning. Rigsdagen gik straks
ind herpaa, men Borgerrepræsentationen gjorde Vanskeligheder.
Saa tilbød Giverne yderligere en Million Kr., dels til Festsalen,
dels til Udsmykning, og „dette virkede som Sæbe under Kjolen.
Nu gled Skibet“ — skriver C. J.
Forslaget blev vedtaget den 26. November 1900 i Borgerrepræ
sentationen. En Kommission paa syv Medlemmer var bleven ned
derste Stokværk
er bygget op i
Granit og danner
en tung Sokkel
for de lange, lige
Murmasser af
røde Mursten,
der brydes ved
lodrette Indde
linger af Pilastre
i samme Materi
ale, over hvilke
Granitten skyder
sig frem som en
kraftig Gesims.
Facaden vender
mod Vest, dens
Midtparti dan
nes af et monu
mentalt Vindue
med slanke Søj
ler ; for yderli
gere at fremhæve
denne Del er den
trukken lidt frem
foran Facadens
ellers langstrak
te Mure, derover
hæver Trinpyramiden sig, flankeret af Afstøbninger af to af
Hestene fra St. Marco i Venedig og kronet af en gylden Athena
(Afstøbning af Athena fra Velletri) med den lille Sejrsgudinde
Nike paa Haanden.
Da Lanternerne i det gamle Glyptoteks Mellemsal (se Side 286) havde
vist sig saa fortræffelige, indrettedes der fire Hjørnesale med en
lignende Belysning. Det var forøvrigt kun Hensyn til Opvarmningen,
der gjorde, at ikke alle Salene fik de samme Belysningsforhold.
286