42 / 304
chau Salene og desuden rundt om i Samlingerne. I Forhallen
møder man straks Bissens fire Dronningestatuer og flere af hans
mythologiske Kvindefigurer, som alle blev reddede fra Christians-
borgs Brand. Et Udvalg af de mange Buster, som han udførte
af sin Samtids betydelige Mænd og Kvinder, er samlet i Buste
salen i den øverste Etage, og i Skitsesalen er der et Mylr af
smaa Brændtlersfigurer, som ikke alene giver en Forestilling om
hans uhyre Produktion, men ogsaa om Maaden paa hvilken han
i det lille Format arbejdede med det store Format og den fulde
Virkning af de store Linier for Øje.
Jerichau følte sig altid tilsidesat, han stillede sig i Opposition
til den nordiske og nationale Retning i Kunsten og fik ikke de
monumentale Opgaver, der blev overdraget til Bissen. Paa sine
ældre Dage fik han dog andre Opgaver, og i Carl Jacobsen havde
han en stor Beundrer og Beskytter, som gav ham Bestillinger og
købte hans Arbejder.
Da Carl Jacobsen i 1878 rejste til Paris for at se Verdens
udstillingen og gøre Indkøb paa Salonen, var den nye franske
Kunst ganske ukendt i Danmark, og den gjorde et overvældende
Indtryk paa ham, der kom hjemme fra, hvor Kunsten i lange
Tider havde været udestængt fra al fremmed Paavirkning og
havde fulgt de slagne Baner. Den var da ogsaa faldet ynkeligt
igennem paa de store Verdensudstillinger; i 1873 i Wien var
den ikke bleven omtalt med et eneste Ord, og i 1878 i Paris var
Kritiken sønderknusende.
Under dette Ophold i Paris mødtes C. J. med nogle danske
Kunstnere, som var søgt derned for at gaa paa franske Maler
skoler. Med dem og med nogle Venner drøftede han Kunstens
Stilling og de fremtidige Udsigter. „Ja den danske Kunst staar
daarligt; men den skal rejse sig“, udbrød en af disse Kunstnere,
og fra nu af lærte danske Kunstnere af Franskmændene, og C. J.
sendte franske Kunstværker til Danmark.
Den første Statue, han købte, var Delaplanches „Musiken“, som
han stedse satte stor Pris paa, desuden bestilte han Paul Dubois’
„Eva“ og senere Gautherins „Det tabte Paradis“. Paa en stor
Auktion lykkedes det ham ogsaa at erhverve Millets „Brænde
huggeren og Døden“, og det for 13,000 frcs. Efter mange Aars
Forløb, da Millets Malerier solgtes til svimlende Priser, var der
Tale om at sælge dette Billede for at kunne købe andre Kunst
værker; men det blev aldrig til noget.
I denne Periode var C. J. hovedsagelig optaget af fransk Kunst;
og i .1885 opnaaede han, at de to Kunstnere Chapu og Gautherin
fik Tilladelse til at modellere vore Kongedøtre, Alexandra og
Dagmar paa Fredensborg. Til disse Statuer byggede han sin
Kejserindesal paa Ny Carlsberg; nu har de faaet Plads i den
franske Afdeling i Glyptoteket, og intet andet Sted i Verden
undtagen i Luxembourg Museet i Paris findes der en saadan Sam
ling nyere fransk Skulptur som her.
Foruden de allerede omtalte Kunstnere maa nævnes Falguiére,
Mercié, Barrias, Marqueste o. a., der alle er repræsenterede ved
Hovedværker. Disse Kunstnere var udgaaede fra Ecole des
Beaux-Arts i Paris, hvor de havde lært saa at sige alt, hvad
læres kan, og senere, under et femaarigt Ophold som Stipendiater
ved det franske Akademi i Rom, var de kommet Under Indfly
delse af Høj-Renaissancens Mestre. Gennem denne Skoletugt og
ved et grundigt Naturstudium naaede de en Overlegenhed i det
rent tekniske, navnlig i Behandlingen af Marmorets Overflade,
som skaffede dem Berømmelse viden om.
Den franske Kunstner, som kom til at staa C. J. nærmest, var
Paul Dubois. Da han bestemte sig til at blive Billedhugger, var
han for gammel til at komme ind paa Akademiet, og velhavende
som han var, rejste han for egen Regning til Italien, og herfra
sendte han sin „Narcissus“ og „Johannes Døber“ hjem til Salonen
i 1863, og lige efter sin Hjemkomst i 1865 udstillede han „den
florentinske Sanger“, som gjorde megen Lykke. Hans Arbejder
fra disse Aar viser, hvor meget han skylder Florents og Rom, og
endnu i 1878 er det Renaissancens Paavirkning, der spores i
Figurerne til Lamoriciére-Monumentet. Glyptoteket ejer Gen
tagelser af alle disse Værker, desuden flere af hans Buster, af
hvilke navnlig Pasteurs er et fremragende Arbejde. Han var
D ansk Sidelyssal og Kristus Sal i Ny C arlsberg G lyptotek.
295