han lod indrette ved Opgangen til den Sal, der bærer Dubois’
Navn i Glyptoteket.
Betragter man Billederne af den franske Sal i det gamle Glyp
totek fra 1887
og 1896, forbau-
ses man over den
Mængde Kunst
værker, der er
kommet til i Lø
bet af disse ni
Aar. Carl Jacob
sen var altid rig
paa Impulser og
saa Lejlighed til
at forøge sin
Samling. Da der
byggedes paa
den store nor
diske Udstilling,
som skulde af
holdes her i Byen
i 1888, fik han
den Idé, at der
maaske samtidig
kunde skabes en
Udstilling af
fransk Kunst.
Efter mange An
strengelser kom
den virkelig og-
saa i Stand, en
Komité blev
dannet, og Pro
fessor Klein op
førte en meget
smuk og prak
tisk indrettet Bygning, som kom til at rumme Værker af Frank
rigs mest ansete dalevende Kunstnere. P. S. Krøyer har malet
et Billede af Ko
mitéen, hvor Pa-
steur som Æres-
præsident sidder
midt for det lan
ge Bord, om hvil
ket talrige fran
ske Kunstnere er
grupperede, sid
dende og staaen-
de; ved Siden af
Formanden, An-
tonin Proust,
staar Professor
Klein og forkla
rer sin Plan, me
dens C. J. ser
til, og Tuxen og
Krøyer ses i Bag
grunden til højre.
Dette Billede, et
af Krøyers Ho
vedværker, er
malet i 1888
samme Aar som
hans Aftensel
skab i Ny Carls-
berg Glyptoteks
Festsal i Valby,
hvor Chapu og
Gautherin er
med blandt Gæ
sterne. Begge Billeder findes nu i Glyptoteket. — Paa denne
Udstilling købte C. J. adskillige Kunstværker, som fik Plads i
hans franske Sal og bidrog til at forandre dens Indseende.
Hvor dygtige alle disse Kunstnere end var, blev det dog ikke
dem, der kom til at føre fransk Billedhuggerkunst ind paa nye
Spor. For at finde Traaden, der leder fra før til nu, maa
man søge tilbage til ældre, mere originale Kunstnere; fra Fran
çois Rude gaar Vejen til Carpeaux og gennem ham til Rodin.
I det gamle
Glyptotek
har
Carpeaux egent
lig ikke hørt
hjemme; alt,
hvad der fand
tes af ham, var
en Bronceafstøb-
ning af hans Por-
traitbuste af Gé-
rôme, som Carl
Jacobsen havde
bestilt i 1880,
og det mere for
Gérômes Skyld
end for Car
peaux’ ; men i
1907 kom C. J. i
Forbindelse med
Carpeaux’ Enke,
og af hende køb
te han i Løbet af
et Par Aar den
store Carpeaux-
Samling, som nu
er opstillet i en
Række Kabinet
ter, og Florareli
effet, som er mu
ret ind i Væggen
i Barriassalen,
højt til Vejrs,
som det er be
regnet til at ses. Efter Fru Carpeaux’ Død foranstaltede Familien
en Auktion i 1913, hvor de sidste af Carpeaux’ efterladte Værker
skulde
sælges.
Glyptoteket øn
skede at erhver
ve de to store
Grupper, Ugolino
og Dansen; men
Budene faldt
hurtigt, og i en
Haandevending
var de naaede
langt over de
Priser, som Carl
Jacobsen vilde
gaa til. Det var
imidlertid Fami
lien, som havde
drevet dem saa
højt til Vejrs, at
den var blevet
hængende ved
dem, og den næ
ste Dag lykkedes
det at komme
overens med den,
saa at Købet gik
i Orden. Herved
blev Carpeaux-
Samlingen saa
righoldig, at
den næsten kan
maale sig med
Louvre-Museets,
og i Glyptoteket kan man nu lære denne, det andet Kejserdømmes
utrættelige Billedhugger at kende gennem en Række Kunstværker,
der indtager Førstepladserne i denne Periodes franske Skulptur.
Carpeaux var fire Aar i Akademiet og derefter fem Aar som
Stipendiat i Rom. Fra hans første Romertid stammer „Den lille
P. S. K røyer: A ftenselskab 1 Ny C arlsberg G lyptoteks Festsal i Valby 1888.
K ejserindesalen i Ny C arlsberg Glyptotek i Valby.
297