47 / 304
vois: „virkelig en Romer fra den store stærke Tid, dog ikke af
en alt for fornem Afstamning“. Carpeaux gennemarbejdede sine
Buster med en uhyre Energi, og ikke alene Ligheden var ham
magtpaaliggende, han anvendte alle Udtryksmidler til Karakteri
seringen af den Fremstillede, og det var ikke mindst den Maade,
hvorpaa han af
sluttede sine Bu
ster, der bidrog
hertil. Han lægger
pragtfulde Stoffer
om de Kvindebu
ster, som han ud
fører af Kejserhof-
fets pompøse Da
mer: Prinsesse Ma
thilde, Kejserens
Kusine med den
majestætiske Hold
ning, Hertuginden
af Mouchy med de
line levende Hæn
der lagt over alt
det døde Stof, Ba
ronesse Sipiére og
mange andre fra
dette glimrende
Milieu.
I andre
Buster af Personer,
der stod ham mere
nær, kunde han
udfolde en større Dristighed i Karakteriseringen og arbejde med
kraftigere Virkemidler, saa at de fik større Friskhed og blev
mere individuelt særprægede. Til disse hører Busten af Mme
Pelouze, som hendes Mand ikke kunde lide og nægtede at mod
tage, saa at den aldrig blev udført hverken i Bronce eller Mar
mor. Og nu ved Hundredaarsdagen for Garniers Fødsel (Pariser-
Operaens Bygmester) skrives der, at blandt alle de mange Billeder
og Buster af
Garnier er Car
peaux’ den ene
ste, som lever.
Som man ser,
søgte Carl Ja
cobsen stadigt at
forøge sin Sam
ling, ogsaa efter
at alle de mo
derne Kunstvær
ker var flyttede
ind i den nye
Bygning; og han
havde sine Øjne
rettede paa alt,
hvad der kom
frem baade her
og dér, selv om
det blev Frank
rig, der bidrog
med det største
Antal Nyerhver
velser. Omtrent
ved Aarhundred-
skiftet blev det
den belgiske
Kunstner, Con-
stantinMeunier,
der vakte Carl
Jacobsens Interesse; og det er klart, at denne mandige, alvorlige
Kunstner, hvis Skildring af den moderne Arbejder hvilede paa de
Studier, som han i sin Ungdom havde gjort over klassisk Skulp
tur, kunde tiltale en Mand som C. J. Allerede som Maler havde
Meunier skildret Belgiens Ivulland, og da han, mere end halv
hundrede Aar gammel, slog om og blev Billedhugger, var det
Menneskene fra dette „sorte Land“, som han omfattede med den
største Deltagelse, der fremstod i hans Værksted. Han huggede
G lyptotekets franske Sal 1887 i Valby.
G lyptotekets franske (senere æ gyptiske) Sal 1896 i Valby.
aldrig sine Værker hverken i Sten eller Marmor; det er hans
Lermodeller, som er bievne gjort varige ved at omsættes i Bronce.
Billedhugger kan man derfor ikke kalde ham, men en formende,
modellerende Kunstner, en Plastiker af Rang. Da han sendte
sin Statue, „Hammersmeden“, ud i Verden, fremstod den første
Arbejderskikkelse
i Billedhuggerkun
sten, og med den
var hans Stil skabt,
thi selv om han,
med sit Kendskab
til de forskellige
Arbejderklasser,
forstod at variere
sine Typer, noget
ensformigt blev der
altid over hans
Kunst. I den Snes
Aar han levede
efter at have ud
ført Hammersme
den, arbejdede han
rastløst og skabte
det ene Kunstværk
efter det andet,
Statuer som „Last
drageren“, „Saa-
manden“, „Høst
manden“, o. fl., og
desuden en Række
Buster og Smaafigurer. Paa sine ældre Dage besluttede Meunier
at udføre et kolossalt „Monument for Arbejdet“, og han tilbød
det til den belgiske Stat; men da den ikke kunne bestemme sig,
foreslog Jacobsen Meunier at oprejse det her i Byen. Sagen trak
stadigt ud, og spurgte man C. J., om hvordan det gik, svarede han:
„Der er Vrøvl dér, som der er Vrøvl her!“ Imidlertid døde
Meunier, og den belgiske Stat overtog Figurer og Relieffer; men
Monumentet er
aldrig blevet
rejst. Glyptote
ket ejer en Del
af de Værker,
som skulde have
været anbragt
derpaa;
nogle
Broncer staar i
det Anlæg, der
omgiver Glypto
teket, andre
Gipsafstøbnin
ger — Lastdra
geren, Høstman
den, det store
Relief „Indu
strien“ og det
mindre „Minen“
—- findes inde i
Museet. Meuni
ers originale
Tegning af Mo
numentet, som
er afbildet her,
viser, hvorledes
han havde tænkt
sig Figurerne
anbragt paa en
firkantet Blok
med Afsatser, hvis hele Opbygning er uheldig og trods mange
Forsøg faldt daarligt ud. Han var umaadelig nøjeregnende med
Udførelsen af sine Arbejder og lod aldrig noget Stykke afgaa
til Bestilleren, uden at han selv nøje havde eftergaaet det.
Efter hans Død blev hans Arbejder udførte med mindre Sam
vittighedsfuldhed, og hans Svigersøn, for hvem Penge spillede
en betydelig Rolle, solgte en stor Samling Smaabroncer til
C. J. Da det er mindre gode Afstøbninger, er de ikke udstillede,