men laante ud for ikke at berøve Meunier noget af den Ære,
han fortjener.
Større Modsætninger end de to samtidige Kunstnere: Meunier
og Rodin kan næppe
tænkes, og blandt
Kunstværkerne i den
moderne Afdeling er
det Rodins, som i vore
Øjne rager op over
alle andre.
Hans første Arbejde
blev afvist fra Sa
lonen, saa gik der
tretten Aar, inden han
slap ind med sin Sta
tue „Broncealderen“,
der viser, hvordan han
til Fuldkommenhed
behersker det menne
skelige Legeme. Den
næste Statue „Johan
nes Døberen“ er den
første blandt hans
gaaende Figurer, se
nere kommer »Bor
gerne fra Calais“; om
dem vidste han kun,
hvad der berettes i
nogle faa Spalter af en
gammel Krønike, men
det var nok for ham,
og han valgte det Øje
blik, da disse Mænd
bryder op for at van
dre ud og give deres
Liv til Frelse for deres
By. I syv Aar arbejdede han paa denne Gruppe, og den var paa
et hængende Haar bleven forkastet; endnu havde man ikke væn
net sig til denne nye, oprørske Kunst. Saa meget mere maa man
beundre Carl Jacobsen, der ikke var bange for at give sig i Kast
med dette nye. I Aaret 1900 bestilte han „Broncealderen“, og
hurtigt fulgte Bestilling paa Bestilling, saa Rodin i et af sine
Breve kunde skrive: „Det er ikke længer i Florents, at Medi-
cæerne lever, det er i
København.“
Rodin har selv sagt,
at han følte sig knyt
tet til Carpeaux, hans
Grubler gaar da og-
saa tilbage til Ugo-
lin o ; men bag dem
begge staar Michelan-
gelo. Alle disse Bron-
cer er nu opstillede
udenfor Glyptoteket,
hvor Vind og Vejr har
taget paa den kun
stige, grønne Patina,
som Rodin selv havde
bestemt for dem; roen
Regn og Sne og Smuds
giver dem kun et Plus,
som forhøj er Virknin
gen af deres fuldendt
gennemarbejdede
Overflade, hvor ikke
en Plet er tom eller
ligegyldig; men Flade
ved Flade staar klart
og fast bestemt.
Ogsaa indenfor Glyp
totekets Mure er der
fuldt op af hans Me
sterværker: en Række
af hans impressioni
stiske, gnistrende le
vende Broncebuster og talrige Marmorskulpturer, Gips og nogle
Tegninger, der alle vidner om hans kolossale Skaberkraft. Ma
terialets Forskelligartethed var afgørende for hans Behandling af
Bronce og Marmor, naar han taler om Farven i Marmoret, mener
C onstantin M eunier: U dkast til A rbejdets M onum ent. O riginaltegning.
C onstantin M eunier: Industrien, Relief til A rbejdets M onum ent.
300