55 / 304
Auguste R odin; M aleren Jean Paul LaurenSi
A uguste R odin: B illedhuggeren Jules Dalou.
han Forskellen mellem sort go
hvidt, Lys og Skygge, og for at
hans Marmorværker kan opnaa
deres fulde Virkning, for at al
det flimrende i deres Overflade
kan komme til at leve, maa de
have de Lysforhold, som han
selv nøje har beregnet. Naar
C. J. kunde forlige sig med denne
nye Kunst, skyldes det maaske
for en Del hans nære Venskab
med Billedhuggeren Stephan Sin
ding, som selv fortæller, hvor
dan han i Danmark „havde fun
det den Mand, som til sin Død
skulde blive en mægtig Beskyt
ter af min Kunst og en trofast
Ven“. Allerede i 1883 købte
C. J. hans Barbavgruppe, og
Sinding fortæller derom: „Næ
sten mod sin Villie. Han havde
helt siden sin Barndom været
vant at betragte Thorvaldsens
Museum som det eneste rette,
og min Gruppe var det stik
modsatte i Stil og Udførelse“.
Ogsaa efter C. J.s Død er mange
af Sindings Arbejder bievne er
hvervede, saa at han hører
til de fyldigst repræsenterede
Kunstnere i Glyptoteket. Og nye
Navne er kommet til, nye Afde
linger indrettede, Freundsalen
og m. m.
Foruden de mange Billedhug
gerarbejder skænkede C. J. ogsaa
en Del af sine Malerier til Glyp
toteket, og i hans sidste Aar
blev den lille Samling forøget,
navnlig ved Køb af franske Male
rier ; den vokser ogsaa stadigt,
saa at man kan studere fransk
Malerkunst fra David til vore
Dage i den Afdeling, der er
blevet til noget andet og mere,
end hvad Carl Jacobsen tænkte,
da han sagde: „Glyptoteket er
ikke et Pinakotek; men er De
træt af at se paa de mange
Skulpturer, gaa saa op i Maleri
salen og glæd Dem over de
skønne Farver.“
V. Brunckhorst.
Stephan Abel Sinding: En B arbarkvinde b æ rer sin dræ bte Søn b o rt fra Slaget.
308