56 / 304
A n tik s a m lin g e n s H isto r ie .
1. Periode (1882—1896).
Samlingen af antik Skulptur er nu den største i Glyptoteket.
Men det har ikke altid været saadan, og der kan være Tvivl om,
hvorvidt Antiksamlingen overhovedet laa i Carl Jacobsens første
Planer. Den er nærmest bleven til som Følge af en Udvikling,
der slet ikke kunde forudses af nogen. Men naar alt kommer til
alt, er dette Museums Historie dog en Del af Carl Jacobsens egen
Livshistorie, og det er da ikke underligt, at den er rig paa Over
raskelser, ja, til Tider helt synes at skifte Kurs, optage nye Ele
menter. Kairos, Tilfældet, spiller sin R olle; Smagsændringer lige
ledes, ny Kundskab og Indsigt. Saaledes kommer et Menneskeliv
tit til at indeholde meget, der ikke kunde forudses i dets første
Leveaar; og saaledes gik det ogsaa med Glyptoteket, der paa en
været med til at give sin Dom om antike Statuer, der i Rom
skulde købes til denne Samling. Han havde endelig saa vidt
muligt restaureret og sammensat Fragmenterne af Aphaia-Temp-
lets Gavlfigurer fra Ægina, som endnu den Dag i Dag er et af
Miinchner-Museets Hovedstykker.
Det var altsaa ikke saa underligt, at Jacobsen holdt sig dette
Museum for Øje, saa meget mindre som han allerede som ung
Mand havde Lejlighed til at studere det. Og det gjorde aabenbart
Indtryk paa ham; det viser ikke bare Navnet, men ogsaa det
første Udkast til det Glyptotek, han tænkte sig at rejse i Køben
havn. (Dette Projekt er gengivet i forrige Hefte, S. 287).
Men det var næppe alene Bygningen, der vakte Jacobsens Be
undring. Miinchner Glyptoteket er hovedsagelig en Antiksamling;
og naar man oprettede et nyt Glyptotek, saa var det klart, at
vis Maade kan siges at afspejle Udviklingen i Carl Jacobsens
Sind gennem Aarene.
Carl Jacobsens Syn paa Skulptur har dannet sig ved Betragtning
af Thorvaldsens Kunst. Fra dette Udgangspunkt fører der nok en
Vej ned til den nyere, især danske Skulptur. Men tillige er der
en anden, der viser tilbage til meget fjernere Tider og Lande:
netop til den antike Kunst. Dette blev af Betydning for det nye
Museum; det Navn, den lille Samling fik, dengang den for første
Gang aabnedes for Folk, kunde allerede tyde paa det: Den skulde
kaldes Glyptoteket. —
Glyptotek — rettere Glyptothek — er et græsk Ord, som dog
ikke opfandtes af Grækerne selv. Det betegner en Bygning, som
rummer Skulptur; ta Glyptå er det gammelgræske Ord for Skulp
tur, og det nye Ord er altsaa dannet ligesom Bibliotek — et
Bogmagasin — eller Chalkotek, den Bygning som Athenerne rejste
paa selve Akropolis, og hvori de opbevarede Bronce-Ting, baade
Vaaben og Kunstværker. —
Det var Ludvig I af Bayern, som for første Gang anvendte
dette Navn til et Museum. Han havde i Begyndelsen af det 19.
Aarhundrede ladet opføre en stor Bygning i München til sin
Skulptursamling. Ogsaa mod dette „Glyptothek“ kan Thorvaldsen
have rettet Carl Jacobsens Opmærksomhed; thi Thorvaldsen havde
netop udført Arbejder til Kong Ludvigs Museum. Han havde
Supplement til „Før og N u“. 1926.
den antike Kunst ikke maatte mangle deri. Ogsaa dette, og
maaske mest dette, indeholdt Navnet: Glyptoteket. —
Saaledes begyndte altsaa Antiksamlingens Historie omkring 1882,
da Carl Jacobsen aabnede sin første Samling. Men hvordan den
vilde udvikle sig, var der ingen, der kunde vide dengang. —
I 1882 havde Carl Jacobsen kun saare faa antike Skulpturer.
Men der var dog én, som vedblev at være noget af det bedste
og interessanteste i Samlingen, selv da denne blev stor. Det var
Jacobsens første store Køb paa dette Omraade — det saakaldte
Tête Rayet (Afb. 1, 2).
Dette Navn har Hovedet efter den lærde franske Kunstsamler
Olivier Rayet, hvis Antiker i 1879 kom paa en Auktion, ved
hvilken Carl Jacobsen erhvervede nævnte Hoved. Det var et ud
mærket Greb til at begynde med, udmærket især, fordi Jacobsen
her straks havde en græsk Original-Skulptur. Saadanne ægte
Værker af gammelgræsk Kunst er der nemlig kun forholdsvis faa
bevarede af. De fleste af de mange og kostbare Statuer, der,
fyldte Grækenlands Byer og Templer, er nu forsvundne for altid,
de blev slæbt bort af Romerne og gik til Grunde i de fremmede
Lande, eller de blev i Middelalderen ødelagte paa selve Stedet;
Broncerne, fordi man brugte det gode Metal, og Marmorne
brændte man Kalk af. Vort Kendskab til den græske Kunst vilde
*) I P arantes tilføjede Num re henviser til G lyptotekets A ntik-K atalog.
Afb. 1. Det R ayet’ske Hoved. (Nr. 11) *).
Afb. 2. Det R ayet’ske Hoved. (Nr. 11).