denter efter den Bedstefar, der havde udgravet Genstandene. Saa
begyndte Sagen at blive et Stridens Spørgsmaal i Familien Bor-
ghese. Arven maatte deles, før den kunde sælges. Til alt dette
medgik der et Aar, og man var kommen ind i Sommeren 1890.
Naturligvis stod Glyptoteket ikke stille i den Tid. Der blev
stadig købt det, Tilfældet gav Lejlighed til. Og endelig syntes
ogsaa Tiden for Købet af de Borghesiske Skulpturer at skulle
komme. De to Digterstatuer tilfaldt ved Delingen Fyrstens Bror,
som havde det smukke Navn Francesco Duca di Bomarzo. Han
var villig til at sælge dem, men da en romersk Adelsmand ikke
plejede selv at passe sine Affærer, lagde han det hele i Hænderne
paa sin Majordomo, sin Hushovmester. Denne var aabenbart en
ganske dreven Mand, og naturligvis vilde han ved Handelen gerne
tjene nogle Penge selv. Naar Tingene skulde sælges til Køben-
Romerne aabenbart holdt meget a f ; i hvert Fald har de gentaget
den mange Gange, har ogsaa brugt den til Portrætstatuer af
deres egne Kvinder. Romerne havde Øje for denne Heras ejen
dommelige Charme, dens værdige og dog ømme Holdning, dens
store Former og den virtuost gennemførte Modsætning mellem
Legemet, der ligefrem skinner igennem det tynde Undergevandt,
og den svære, folderige Kappe, som dækker Figurens nederste
Halvdel.
Senere, ved en Auktion i Udine (Norditalien), erhvervede Carl
J a c o b se n endnu en Statue af samme Type (Nr. 248); men den
er ikke saa fint gennemført.
Originalen til disse Statuer er vistnok udført sidst i det 5. Aarh.
f. Kr.
Efter at Herastatuen var kommen til Glyptoteket, kunde man
Afb. 12. Hvilende Am azone. (Nr. 54).
Afb. 13. Hvilende Am azone. (Nr. 54).
(Spydet i venstre H aand er en u rig tig t tilføjet m oderne R estauration).
havn, maatte der jo skaffes Eksporttilladelse fra Regeringen, og
den var altid vanskelig at faa, især til saa berømte Statuer.
Derfor fremkom Hushovmesteren med en udmærket Plan. Han
foreslog, at den staaende Digter, Anakreonstatuen, skulde over
føres til Bomarzo, hvor Hertugen havde sit Slot. Nu forestod
netop dengang Valgene i Italien. Selvfølgelig vilde der komme
Valgagenter ogsaa derude for at tale og gøre Propaganda. Saa
skulde Hertugen invitere den ministerielle Valgkandidat og vise
ham Statuen og love ham sin Stemme, naar bare han vilde skaffe
Eksporttilladelsen fra Regeringen. Da Hertugen havde Valgene
i denne Valgkreds saa godt som i sin Haand, var der ingen Tvivl
om, at Kandidaten vilde gaa ind herpaa.
Saa vandrede Anakreon altsaa til Bomarzo for dér at afvente
Nyvalgene i Rom.
Imidlertid begyndte Helbig Forhandlingerne om Herastatuen,
som var forbleven i Rom. Denne gik det hurtigere med. Det
var Hushovmesteren selv, som sørgede for, at Købet gik i Orden.
Regeringen gav, skønt efter nogen Tøven, sin Tilladelse — ogsaa
her var Helbigs vidtstrakte Forbindelser til stor Nytte — og Sta
tuen kom tilsidst, i Januar 1891, til København. Dens Pris var
14,000 Lire.
Denne „Hera Borghese1' kopierer en græsk Kvindestatue, som
vente, at der ogsa,a kunde blive Lejlighed til at iværksætte den
Plan med Hensyn til Anakreonstatuen, som Hushovmesteren i
Bomarzo havde udtænkt. Men Tiden gik, Ducaen rejste til Paris,
og der skete ingenting.
Endelig, sidst i Januar 1891, lykkedes det Helbig i en Samtale
med Ducaen di Poggio-Nativo, en anden af de Borghesiske Brødre,
som nu havde taget Affærerne i sin Haand, at opklare Grunden
til denne mærkelige Standsning. Kort efter, at Herastatuen var
solgt, kom der nemlig et Tilbud fra Museet i Boston, som ønskede
at erhverve denne Statue; Amerikanerne bød 40,000 Lire.
Det var for sent for Ducaen at slaa t i l ; men han var skuffet,
og i hvert Fald vilde han sætte Prisen for de to andre Statuer
betydeligt op: 40,000 Lire for hver af dem.
Ugerne efter denne Samtale gik med Forhandlinger til alle
Sider; de maa have været ret livlige. En Ministerkrise, som
efterfulgte Valgene, bragte en ny Kultusminister i Embedet; da
han aabenbart ønskede at gaa de Veje der var modsat hans For
gængers, kunde man haabe, at han vilde give Eksporttilladelse
uden større Vanskeligheder. Men imidlertid havde Brødrene
Borghese indbyrdes foretaget en ny Fordeling af deres Antiker,
saaledes at Statuen af den siddende Digter havde faaet en ny Ejer.
Imens var Forhandlingerne om Anakreonstatuen saa vidt frem-
315