65 / 304
Afb. 19. En K onge. XII Dyn. (E 41)*),
A fb/20. Kong Tut-Ankh-Amon. (E 61).
At disse Statuer, som oprin
delig hørte sammen, efter saa
mange Tilskikkelser igen kunde
samles paa ét Sted, var altsaa
Resultatet af otte Aars ihærdigt
Arbejde. Men disse otte Aar var
i det hele taget Antiksamlingen
meget gunstige. Endnu mens
der forhandledes med Brødrene
Borghese om Anakreonstatuen,
kom en Dag Fyrst Sciarra, som
ogsaa tilhørte en af Roms gamle
Adelsslægter, til Helbig med det
Ønske at sælge sine Antiker.
Sciarra var ligesom Borghese
kommet galt afsted med sine
Byggespekulationer og søgte en
Udvej for at kunne betale sin
ret høje Gæld.
Antikerne i Palazzo Sciarra
havde Carl Jacobsen allerede
længe haft et godt Øje til —
især Statuen af den saarede
Amazone (,Afb. 12, 13), Vanske
ligheden var kun den, at disse
Kunstværker ikke tilhørte Fyr
sten personlig, men et Majorat;
for at de kunde sælges, maatte
Regeringen ophæve Majoratet og
bemyndige Fyrsten
til
at sælge
Genstandene. Helbig traf nu den
Aftale med Fyrst Sciarra, at
denne skulde føre Forhandlin
gerne med Regeringen og, naar
*) K-Xmurene henviser til G lyptote
kets ¡¡egyptiske K atalog.
Afb. 21. B asalt-Statue. Anubis. XVIII Dyn. (E 58).
disse havde naaet et Resultat,
sælge Amazonen til Carl Jacob
sen for 15,000 Lire. Det varede
imidlertid godt fem Aar, inden
Regeringen kunde beslutte sig;
endelig i 1896 kom der igen Liv
i Forhandlingerne. I det Efter-
aar kom nemlig Fyrstinden ;—
aabenbart en meget sikker Dame,
som Helbigs Brev ikke udtaler
sig ligefrem smigrende om — til
Helbig og spurgte, om Glyptoteket
endnu var villigt til at købe Ama
zonen. Nu kunde den faas — men
ikke mere til Prisen fra 1891.
Fyrstinden undlod heller ikke at
forsikre, at hun havde modtaget
et meget højere Bud paa Statuen.
Der fulgte nogle Ugers Usik
kerhed ; Helbig raadede imens
til ikke at gøre noget højere Bud.
Men den ukendte Køber var
ikke den eneste eller værste Fare,
der truede Amazonen. For at
klare sig over for Regeringen
havde Sciarra nemlig foræret
nogle af sine Antiker til Staten.
Da nu Folkene kom for at hente
disse Stykker til Museo Nazio-
nale, mødte de en Kommissær
fra Sparekassen i Milano, Sci-
arras Hovedkreditor, som for
klarede, at Antikerne hørte under
Milano-Sparekassens Hypotek, og
som af den Grund nægtede at
udlevere dem til Regeringen.