60 / 304
om den i de Mængder af Breve, som vidner om den Overdaadig-
hed af gode og mindre gode Antiker, som strømmede til Marke
det saa at sige hver Dag. Det var godt, at Carl Jacobsen var en
god Forretningsmand med en saadans Hurtighed og Præcision.
Ustandseligt skulde der vælges, besluttes, svares. Det var i Antik
samlingens Ungdomsaar, og den voksede som en ung Mand mel
lem 16 og 20.
Endnu i 1888 kom en meget betydelig Figur til Glyptoteket —
den omstaaende Side (Afb. 10) afbildede flygtende Niobide. Den er
rimeligvis ogsaa funden paa en Byggegrund — der byggedes
uhyre meget i Rom i disse Tider, og Byggespekulationen blom
strede — men under meget hemmelighedsfulde Omstændigheder,
Afb. 7. Sangeren A nakreon. (Nr. 409).
som aldrig er bleven helt opklarede. Det var Frygten for Eks
port-Forbud, som ofte kastede et mystisk Slør over Figurernes
Oprindelse. Denne Frygt blev da ogsaa Skyld i, at baade den
„flygtende Niobide“ og den liggende, maaske døende Yngling, vi
afbilder nedenunder (Afb. 11), kom til København uden bestemte
Opgivelser om deres Findested. Det varede da nogle Aar, inden
Professor Furtwangler, en tysk Arkæolog, kunde opdage, at de
oprindeligt hørte sammen. Først nu blev det helt klart, hvilket
sjældent Køb Carl Jacobsen havde gjort i disse Figurer. De er
vistnok Rester af en Gavlgruppe, som de Gamle gerne brugte
dem til Pryd for deres Templers Frontons og Gavlfelter. Og i
dette Tilfælde maa det have været en Kæmpegavl, paa hvilken
hele Niobes tragiske Historie var fremstillet. Gruppen har aaben-
bart gengivet, hvordan Apollon og Artemis dræbte Niobes Børne
flok med deres hurtige Pile; en frygtelig Straf for Niobe, som
havde fornærmet den strenge Gudinde Leto, Apollons og Artemis’
Moder.
Den liggende Yngling har vel været en af de yderste Figurer
i Gavlen. Den egner sig til at anbringes, hvor Gavlen er lavest.
Mellem Skulderbladene er der et lille Hul, og man maa tænke
sig, at deri engang har stukket en Broncepil, som den døende
forgæves prøver at trække ud med sin højre Haand. Men Døden
er allerede efter ham. Ved Siden af mangler der vistnok flere
Figurer, som vi ikke kender noget til; men saa kommer den
flygtende unge Pige, den saaredes Søster. Hun kan have staaet
paa den anden Side af den Midterfigur, som vi maa forudsætte.
Maaske stod paa dette Sted Gudeparret selv, og hun vender sig
for at undgaa de frygtelige Pile. Til og med prøver hun at
trække sin Chitons (saadan hedder det Gevandt, hun bærer) store
folderige Nedfald bagfra over Hovedet — som om dette kunde
beskytte hende.
Saaledes giver disse to Figurer dog Begreb om en kunstnerisk
Helhed, om end den største Del af Figurerne er gaaet tabt eller
Afb. 8. Den siddende D igter. (Nr. 430).
ikke mere kan genkendes med Sikkerhed. Men ogsaa her —
hvilket Held for den unge Samling at faa fat i disse ypperlige
Statuer! Der er stor Sandsynlighed for, at de er græske Origi
naler ligesom det Rayet'ske Hoved, vi har nævnt ovenfor (Side
309); kun er Niobiderne omkring ved 6 eller 7 Aartier yngre.
Noget saa blomstrende som den faldne Ynglings nøgne Legeme,
noget saa livfuldt som den flygtende Piges Chiton med dens
strømmende Folder lavede næppe en romersk Efterligner. Det er
Mesterens, Athenerens, Haand.
Aaret efter at de to Niobider var kommet til Glyptoteket, del
tog Helbig en Dag i en lille Diner hos Fyrst Borghese i Anzio,
hvad der skulde blive en Begivenhed for det unge Glyptotek,
som nu allerede var i Færd med at blive en kendt og betyd
ningsfuld Antiksamling. Fyrsten tog nemlig efter denne Middag
Helbig til Side og erklærede, at det var hans Mening at sælge
sine Antiker.
Borghese var netop den Gang ret ilde stillet paa Grund af
nogle mislykkede Byggespekulationer. Den største Del af hans
Kunstværker tilhørte Familiens Fideikommis, og det turde han
ikke røre. Af disse Antiker dannedes Museet i Villa Borghese.
Men han ejede ogsaa selv nogle Stykker, som var en Arv fra
313