59 / 304
Portrætbuster, 18 i det hele, lutter fortrinlige Værker af romersk
Billedhuggerkunst.
Grev Tyskiewicz var en russisk Kunstsamler og hørte til Hel-
bigs Venner. Han boede i Rom, Antikhandelens Midtpunkt, og
Helbig havde været ham behjælpelig med at danne en fin Sam
ling af Portrætter. Iblandt dem
var det mest bemærkelsesværdige
et stort Fund af Buster, som alle
hørte til i Liciniernes Grav.
Denne berømte gammelromerske
Slægts Gravsted laa uden for
Porta Salaria, ved den af de ro
merske Landeveje, som førte fra
Havet til Byen, og ad hvilken
det vigtige Salt førtes ind i
Hovedstaden fra Salinerne ved
Stranden; derfra dens Navn Via
Salaria, Saltets Vej. Alt dette
opdagedes, da den store Banca
Nazionale skulde bygges i Be
gyndelsen af Firserne. Det var
Arbejderne ved Bygningen, der
fandt det store Gravsted med
dets tre Kamre fyldte med Bu
ster og Sarkofager; og da de
gerne vilde tjene noget paa deres
værdifulde Fund, skaffede de om
Natten i al Hemmelighed Bu
sterne til Side og solgte dem.
Derimod blev Sarkofagerne staa-
ende, de var for tunge.
At stille Portrætbuster af Fa
milie og Slægtninge op i Husene
er gammel-romersk Skik. Ro
merne dyrkede deres Forfædre,
ligesom nu til Dags Kineserne
gør det. Busterne var oprindelig
lavede af Voks, og mange af dem
var vistnok Dødsmasker. Rum
met, hvori de opbevaredes, hed
Tablinum; det første Kammer i Liciniergraven var en Efterligning
af et saadant Tablinum, og Busterne stod rundt omkring i Nischer.
De var allesammen af Marmor.
Maaske den interessanteste af dem var det Portræt af Pompejus,
som vi bringer et Billede af (Afb. 5). Skønt Pompejus kun hørte til
Liciniernes fjernere Slægtninge, er Busten dog sikkert af ham, hvad
der ses af de Mønter, som viser Mandens ejendommelige Træk. Det er
Cæsars store Fjende, den bonde-snu, tapre Soldat; han er vidunder
Afb. 5. Cn. Pom peius. (Nr. 597).
ligt karakteriseret i hver Linje indtil det korte, genstridige Haar,
som Romerne fandt noget løveagtigt ved. Det er klart, at Por
trættet maa være udført endnu i Pompejus’ Levetid; saa det danner
nu et af de vigtigste Led i Glyptotekets store Portrætsamling.
At Carl Jacobsen kunde købe de 18 Buster, skyldtes egentlig
et Tilfælde. Tyskiewicz var nem
lig ikke bare en fin Kender og
en lidenskabelig Samler, men
vistnok en meget lunefuld Mand.
Netop nu, i 1887, vendte han
hele sin Interesse mod græske
Broncer, som han ønskede at købe
en hel Samling af; saa faldt
Portrætterne ham til Byrde, og
Helbig kunde derved tilbyde
Jacobsen hele Samlingen. Den
blev købt for 78,000 fr. — en
utrolig ringe Sum, hvad enhver,
der kender Busternes Værdi og
de fantastiske Priser, de vilde
koste i Handelen nu, vil vide.
Men Jacobsen selv sagde Dagen
efter, at de var opstillede, til Bor
gerrepræsentationens Formand,
Justitiarius Koch: Det bliver
nogle dyre Buster for Kommu
nalbestyrelsen. Han mente, at
de vilde danne Grundlaget for
en stor Antiksamling; og nu kom
der Fart i Indkøbene.
At dette kunde ske, skyldtes
nok den ganske anderledes sikre
Stilling, Glyptoteket havde efter
1888, da Carl Jacobsen forærede
hele Samlingen til Staten og Kom
munen og til Gengæld fik Bygge
grund til en udstrakt Museums
bygning. Om disse Forhold hen
viser vi her til den foregaaende
Artikel om Bygningens Historie.
Men hertil kom, at Forholdene i Rom, som vi før har beskre
vet, og som Carl Jacobsen altid var underrettet om gennem Hel
big, i disse Aar blev modne til en rig Høst af Antilcer. Ganske
vist var Jacobsen ikke den eneste, der vidste det; der kom mange
Folk, som gerne vilde deltage, og allerede sporedes Amerikaner
nes Købeevne, skønt endnu i ringe Grad. Men der skulde dog
passes paa, og de følgende Aar bragte rigt Udbytte, men ogsaa
rigt Arbejde. Den, der ikke selv erindrer denne Tid, kan læse
Afb. 6. Sarkofag C asali. (Nr. 778).