64 / 304
skredne, at Ducaen endelig, den 14. Febr. 1891 ved 12-Tiden om
Natten, gik ind paa at overlade den til Carl Jacobsen, der skulde
betale den med 34,500 Lire. Men nogle Dage efter kom der et
nyt amerikansk Tilbud, som ikke var meget højere end Carl Ja
cobsens, men lovede at betale straks, uanset om Eksporttilladel
sen blev givet eller ej. Endnu en Gang var hele Købet i Fare;
men det lykkedes Helbig i sidste Øjeblik at skaffe Regeringens Eks
porttilladelse, og Pengene udbetaltes; Statuen var Carl Jacobsens.
Saa kom Anakreonstatuen til København — endnu i Foraaret
1891, efter at Kampen om den havde varet halvandet Aar. Ogsaa
ved denne Handel maatte Ducaen af Bomarzo opleve den Skuf
felse at faa et meget højere Tilbud, 100,000 Lire, men næsten et
Aar for sent; denne Gang var det Berliner-Museet, som gerne
vilde have fat i den berømte Figur.
Men nu skulde ogsaa den i Palazzo Borghese værende siddende
Digter, som man dengang ansaa for en Pendant til Anakreon
statuen, komme til København. Man mente, at Regeringen ikke
vilde lægge Hindringer i Vejen efter at have givet sin Tilladelse
til, at Anakreonstatuen førtes til Udlandet. Men uheldigvis fik
den italienske Oppositionspresse Nys om Forhandlingerne, og Re
geringen saa sig da nødsaget til, for at klare Situationen, at for
byde Statuens Eksport.
Alt Haab om Køb af denne værdifulde Statue syntes saaledes i
sidste Øjeblik at være bristet. Men skønt Carl Jacobsen i Øje
blikket ikke kunde gøre andet end at vente, glemte han dog ikke
Statuen. Den, der gaar langsomt, gaar sikkert, som man siger i
Italien. 6 Aar efter, i 1897, kom den siddende Digter alligevel til
Glyptoteket. I dette Aar lykkedes det endelig Carl Jacobsen at
Afb. 17. Prof. V. Schmidt. (B randstrup).
Den stod da forlængst opstillet i Carl Jacobsens Antiksamling,
hvor den endnu i Dag er et af dens sjældneste Stykker. Oldtidens
Forfattere fortæller, at der i det gamle Athen stod en Statue af
Anakreon; det kan endogsaa formodes, at selve Phidias havde
lavet denne, der var et Ideal-Billede, da Digteren paa Phidias’
Tid var død for længe siden. Beskrivelsen af den kan godt passe
paa Glyptotekets Statue: Anakreon var fremstillet som de glade
Visers Sanger, begejstret af Vinen, med Lyren i Haanden. Sta
tuens Stilling er temmelig fri, Kroppens hele Tyngde ligger paa
det venstre Ben, det højre er sat let til Siden. En saadan Stil
ling var et Motiv, Kunstnerne dengang arbejdede meget med;
men her kan den tillige forstaas som en Antydning af Usikker
hed, som om Manden havde nydt alt for rigeligt af den stærke
Vin. Saaledes blev det i hvert Fald forstaaet i de senere Athe
neres spydige Epigrammer. Ogsaa det lille sjalagtige Klæde,
som udgør Digterens hele Paaklædning, tyder paa, at han kom
mer lige fra Drikkegildet; vi kender dette korte Klæde fra mange
Vasebilleder.
At Digterens Billede var kendt og afholdt ogsaa i Rom, viser
flere Gentagelser af Hovedet; en af dem, en Buste i Conserva-
torernes Palads i Rom, bærer Indskriften: Anakreon, og Jacob
sen kunde være sikker paa at eje en Billedstatue af den berømte
Digter. Kampen var da ikke ført forgæves.
Afb. 18. Prof. W. Helbig. (H. B. Hoffmann).
købe Statuen af en romersk Kunsthandler, som dengang var dens
Ejer. Endnu en Gang rasede det italienske Kammer, men forgæves.
Den siddende Digter — eller Sanger, for han synger aabenbart
til Lyren — er nu en af Glyptotekets bedste Statuer. Det kan
ikke siges med Bestemthed, hvilken af de store græske Digtere
den forestiller. Kun saa meget er sikkert, at den gengiver en
kendt Mands Træk; thi der findes rundt om i Museerne ikke saa
faa Gentagelser af dens Hoved. Statuen med dens store rolige
Foldekast, den fuldendte Opfattelse af Holdning og Bevægelse,
er et Værk af en meget udviklet Billedhuggerkunst; vistnok er
den, eller dens græske Forbillede, mere end 100 Aar yngre end
den langt strengere Anakreonstatue; det vil sige fra Slutningen
af det 4. Aarhundrede f. Kr.
1896 kom ogsaa de sidste Statuer, som Familien Borghese hav
de til Salg, til København. Det var en Gruppe af Musernes Kor
og deres Anfører, Guden Apollon. Oprindelig har der nok været
ni Muser, som Mytologien foreskriver. Men kun de fem naaede
til Carl Jacobsens Glyptotek. De var allesammen fundne véd
den Udgravning ved Monte Calvo, som ogsaa bragte Anakreon
statuen og den siddende Digter for Dagens Lys. Man kan nok
antage, at den kunstelskende Romer, som en Gang ejede alle
disse Statuer, har villet vise Digterne i de Omgivelser, der til
kom dem: inspirerede af de venlige Muser.
317