70 / 304
Republik tog til i Magt i en uventet Grad, saa det snart ikke
længere var muligt at gøre et direkte Køb og komme uden om
deres stadig voksende Priser. Man nærmede sig de Tilstande,
som endnu i Dag hersker paa dette Marked.
Den ny Periode, som dermed betegnedes for Glyptotekets unge
.'Samling, kom ogsaa snart til at give nye Synspunkter, kræve
nye Metoder i Samlingens Styrelse.
Sider. Der kendtes ogsaa allerede nu de Hovedafdelinger, som
ganske naturligt havde dannet sig, den etruskiske Samling, den
græske Skulpturs Samling og navnlig Portrætsamlingen, som ses
ret stateligt paa Afb. 22.
Men den nyvundne Plads ansporede igen til at forøge Sam
lingen ; og den ny Periode begyndte da endnu engang med en
rigtig „Opdagelse“ af den gamle Art. Det var imidlertid ikke
e / o :
■51 Ai S
ir vii
I1B3SØ
a
Afb. 33. Romersk
At købe var da ikke den eneste Opgave, Museets Ledelse den
gang saa sig stillet overfor. Carl Jacobsen holdt altid meget
paa ikke alene at eje Tingene, men ogsaa at de stod r ig t ig t,
saadan at Folk let kunde se og opfatte dem; i første Afsnit om
Bygningens Historie er der gjort Rede for, hvad der her maatte
betænkes.
Aar 1896 medførte altsaa en ny Æra ogsaa paa dette Om-
raade. Den første Bygning inde i Byen var bleven færdig og
fyldtes med den moderne Skulptur, saa der blev Plads i Valby-
Huset, der nu alene var bestemt for Antikerne. Saa var Antik
samlingen en Kendsgerning, og, som man ser, tog den sig dejligt
ud i de store enkle Sale. Statuer og Buster stod der langs Væg
gene ligesom i lange Korridorer og fik et roligt og jævnt fordelt
Lys, som faldt ligefrem i Strømme ned fra Loftet til begge
M osaik. (Nr. 390).
mere i Rom, at Opdagelsen gjordes. Rom var jo beller ikke
den eneste Plads, hvor der fandtes Antiker, og Glyptotekets
Leder kunde rette sit Blik længere ud i Verden.
Der gik i den Tid Rygter om, at paa Øen Mallorca var en
Del Antiker til Fals. Denne 0 var ellers et ret ukendt Paradis,
som hørte til Balearerne og engang havde været en Del af det
store Kongerige N eapel; Antikerne var i Begyndelsen af det
19. Aarh. bleven samlede der af Kardinal Despuig og ejedes den
gang af en Greve af Montenegro. Nu gjaldt det bare om at
komme i Forbindelse med denne Mand, der levede næsten som
en Regent paa sin paradisiske 0 , ret utilgængelig for Om
verdenen. Antikerne, han ejede, var virkelige Skatte, tildels
allerede kendt af Videnskabsmændene, og Carl Jacobsen var
fuldt fortrolig med deres Betydning. I et af Stykkerne, Ægistlios-
323