73 / 304
Orestes, der hævner Faderen ; rimeligt især, fordi, som de græske
Sagn fortæller, den grusomme Dianas Dyrkelse i Nemi-Dalen var
indført gennem selve Orestes, der her skulde have opstillet hen
des Billede.
Dette Relief var nok det betydeligste Udbytte af Dr. Arndts
Rejse til Mallorca. Men fra Madrid bragte den samme Rejse
endnu et Par betydelige Antiker til Glyptoteket, da det lykkedes
at erhverve nogle Hovedstykker fra den derværende Samling
Alba. Af dem viser vi her Torsoen (Afb. 15), som gengiver en
sammensunken Mand. Dens Bevægelser er saa voldsom, at den
kræver
en
større
Gruppe og Handling
for at kunne forstaas;
kort, den hører til en
Gavlgruppe som Nio-
biderne (Se S. 318);
man maa antage, at
der her har raset en
lidenskabelig Kamp,
og maaske var der
oprindelig en sejrrig
Angriber, for hvem
Manden søger at dæk
ke og forsvare sig.
Værkets Stil er meget
fri, en Stil, der elsker
Bevægelse, — baade
i Kroppen og Lem
merne som i det hef
tigt flagrende Dra
peri, — og en Stil,
der behersker Lege
mets Former. Et sart
uroligt Spil af Lys og
Skygge, som model
lerer den levende Hud
og de anstrængte
Muskler, giver dette
Fragment en saa fin
og frisk Overflade,
som man kun vil til
skrive en Original
figur. Stilen er den
græske fra 4. Aarh.
før Kr.
I disse Aar var der
ogsaa et andet Land,
som fra nu af be
gyndte at yde et stort
Bidrag til Antiksam
lingen; det var Ægyp
ten. Det var den for
nylig afdøde Profes
sor Valdemar Schmidt
(Afb. 17), som rejste
der. Han fandt en
Dag i Arsinoe i Fayum tre antike Buster, som fra Oldtiden syntes
at høre sammen, og købte dem. Den betydeligste af dem fore
stillede Kejser Augustus, det romerske Riges Grundlægger
(Afb. 51). Hans nøgterne, kloge Træk kan let genkendes i
dette Hoved med dets energiske Drejning, den konventionelle
Krølle i Panden — givet i den begyndende romerske Kejsertids
klare og glattede Formsprog. Det var et godt Køb til Antik
samlingen; men maaske endnu mere betydningsfuldt var det, at
han, efterhaanden knyttet til Samlingen, kunde komme i Gang
med at skabe et helt ægyptisk Museum i Glyptoteket.
Naar han kom hjem fra sine Rejser, var det sjældent uden
Udbytte, og Glyptoteket havde da ogsaa allerede faaet en Del
ægyptiske Oldsager af ham. For det meste var det smaa Ting,
Broncer eller Terrakotter, som den ægyptiske Samling*) i Be
gyndelsen bestod a f ; ogsaa nogle Mumier fandtes der, opsporet
af V. Schmidt. Men Samlingens „Fødselsdag“ blev egentlig først
den 30. April 1890, hvor der paa en Auktion i Paris købtes tre
*) F or disse som for alle følgende Oplysninger
011
den ægyptiske Sam lings
H istorie skylder jeg Frøken M . Mogensen megen Tak.
store Basaltstatuer, sammen med andre mindre Stykker. En af
de store var den ovenfor gengivne (Afb. 21). Guden, der sid
der med stiv, frontal Holdning, med sit Sjakalhoved stirrende
lige ud, er Anubis. Det er en Sjælenes og de Afdødes Gud.
Det, han holder i Haanden -— noget som en Sløjfe — er en
Hieroglyf, der betegner Liv og Frugtbarhed; her skal den lige
frem give ham Magt over Liv og Død som en Dommer over de
Afdødes Skæbne.
Det Hoved, som ses ved Siden af (Afb. 20), og som stammer
fra samme Auktion, blev dengang, det blev købt, ikke sat særligt
h ø jt; Carl Jacobsen
selv nævner det ikke
i sin Bog, det er ind
befattet i de „nogle
andre mindre“ Styk
ker, han fortæller
hørte til dette Køb.
Det stod da ogsaa hen
i mange Aar, uden at
nogen kunde nævne
Manden ved Navn.
Først for et Aar siden
skete det, at Frøken
Mogensen, den ægyp
tiske Afdelings In
spektør, i Busten gen
kendte Kong Tut-
Ankh-Amon,
den
samme, hvis Grav
netop er opdaget nu.
Saa fandtes der og
saa allerede det sæl
somme Hoved med
den spidse Kongehue,
som ses paa Afb. 19.
Det vil til Stadighed
vedblive at være et af
den ægyptiske Sam
lings Hovedstykker.
Dette Hoved er lige
saa sjældent i sin
usædvanlige Skønhed
som mærkeligt og
gaadefuldt for Viden
skabsmanden.
Paa
faldende er allerede
dets Materiale, en
dejligt sort poleret
S ten ; men det kan
ikke siges med Sik
kerhed, om det er Ba
salt eller noget andet.
Hvor gammelt er nu
dette Hovede? Hvem
er denne strenge sørg-
modigeMand med den
høje Krone, som antyder Herredømmet over Øvre-Ægypten? Er
det fire Tusind eller to Tusind Aar, siden han levede ? Den
lærde Forskning har ikke opnaaet at faa noget sikkert Svar paa
disse Spørgsmaal. Sikkert er kun, at Hovedet er et Portræt —
det viser ypperligt Ægypternes „monumentale“ Evne, et Øje, der
er trænet til at se Masser og Stenform selv i det levende Ansigts
urolige og forgængelige Træk.
Saaledes præsenterede den ægyptiske Samling sig altsaa i Be
gyndelsen af den nye Periode; der var skabt et godt Grundlag
til at bygge videre paa, og nu blev Samlingen et fast Led i
Glyptotekets øvrige Afdelinger og fik snart en særlig Betydning
gennem Valdemar Schmidts mange Rejser.
En stor videnskabelig Samling, som Glyptotekets Antiksamling
efterhaanden var bleven til, kan ikke nøjes med at eksistere,
ikke engang med alene at forøges gennem nye Indkøb. Den har
mange andre Opgaver ved Siden af, og Ansvaret vokser med
Samlingens Størrelse.
Det første, der kræves, er en videnskabelig Publikation og et
Katalog, som kan gøre Samlingens Antiker tilgængelige for
Afb. 38. Ny C arlsberg G lyptotekets anden græ ske Sal. Fra Indgangen.
326