74 / 304
Videnskabsmænd rundt omkring i Udlandet og give de fornødne
Oplysninger til de Besøgende. En saadan Publikation, som gen
giver Tingene i store Plancher, paabegyndtes allerede i 1893 af
Dr. Arndt. Kataloget derimod forfattedes af Carl Jacobsen selv.
Antikerne havde altid været omtalt i de Kataloger og deres Til
læg, som var udkommet tidligere; første Gang i et tyndt Hefte,
som paa 29 Sider indeholdt Beskrivelser af alt, moderne og
antikt, i Museet, som det var i 1883. Denne „Vejledning for de
Besøgende“ udkom igen i 1886, betydeligt forøget. Og allerede
i 1887 var det nødvendigt at udgive et nyt Tillæg. Alt dette
sammenfattedes igen i Kataloget fra 1888. 1 denne havde Carl
Jacobsen gjort et stort Skridt videre hen imod det Maal at give
sin Samling et videnskabeligt Katalog. Hvert Stykke fik nemlig
tilføjet nøjagtige Maal, og Bryggeren gik, hvor meget han end
ellers havde at bestille, selv rundt og maalte sine Ting. I dette
Katalog optog Antikerne allerede 60 Sider. Dengang fandtes
der ogsaa en lille Samling af Afstøbninger efter antike Skulptur
værker, som er kommen med i Katalogen. Denne Samling er nu
gaaet ud af Glyptoteket og fordelt, Gipsafstøbningerne i den
store Samling i Statens Museum for Kunst, Bronceafstøbningerne
rundt omkring i Byen. De kom derfor ikke med, da Carl
Jacobsen udsendte det ny store „Tillæg“ fra 1892. Dette giver
ogsaa for første Gang et Indtryk af den allerede store ægyptiske
Samling, som var købt næsten udelukkende af Valdemar Schmidt,
som vi tidligere har omtalt. Han bearbejdede ligeledes den
ægyptiske Samling i Katalogerne.
Et andet ofte vanskeligt Arbejde maatte der gøres med selve
Tingene. Det er jo ikke nok at opstille dem eller sætte dem i
Montre og saa lade dem staa. Det gamle Materiale maa behand
les med Omhu, ellers kan det ikke staa for de Angreb, Tiden
truer med. Tit er det skrøbelige Ting, som af Ælde ligefrem
bærer Kim til deres egen Ødelæggelse i sig, Rust eller ætsende
Salte. Eller ogsaa kan deres Overflade være næsten helt dækket
af Snavs og Rester af den Jord, hvori de har ligget, saa de maa
renses. Billedhugger Elo, Glyptotekets Konservator, er disse Syg
dommes Læge. Paa Afb. 30—32*) ses, hvordan en saadan Rens
ning foretages. Objektet er en lille Broncestatuette, et helleni
stisk Arbejde, som Prof. V. Schmidt har købt i Ægypten; den gen
giver en saaret eller døende Amazone. Da den kom, var dens
fine Overflade næsten usynlig for Snavs; men at skrabe den vilde
være for farligt for Skulpturens fine Detaljer. Saa lægges et
Zinkbaand omkring den, og det hele dyppes ned i en meget for
tyndet Natronlud. Den kemiske Reduktion, som derved opstaar,
besørger Rensningen meget bedre og finere (Afb. 32).
Saaledes blev Antiksamlingen snart til et kendt og frugt
bringende Arbejdsfelt for Videnskaben. Et Eksempel paa dens
Metode og de Resultater, den førte til, er de to Torsoer, som
ses Afb. 27. De var kommen til Glyptoteket fra Rom, begge i
1888. Den ene (den store th.) kunde nok genkendes som Gud
inden Artemis. Hvem anden skulde den hurtigt fremadskridende
Kvinde være med den tynde korte Chiton og Koggeret ved en
Rem hængende over Skulderen end netop Jagtgudinden? Den
mindre Figur derimod bar intet Kendetegn, den syntes ligeledes
at ile fremad, hendes højre Bryst var blottet. Men disse Træk
var ikke tilstrækkelige til at give hende et Navn, og Kataloget
kalder hende derfor kun „en Nymfe“.
Det eneste, man vidste om begge Torsoer, var, at de var
fundne sammen i den Have, som hørte til Villa Spithoever i
*) A fb. 31 — 32 er taget efter Fotografier, som Frøken M ogensen venligst har
stillet til min Disposition.
Afb. 39. Ny C arlsberg G lyptotekets anden græ ske Sal.
327