58 / 304
ber sin Tro paa Sjælenes Udødelighed. Gennem disse Ting op
fattede de Gamle Livets og Frugtbarhedens Mysterier.
Saaledes kom dette smukke Vidnesbyrd om romersk Kultur og
Mysterietro til Glyptoteket og blev opstillet mellem de faa andre
Antiker, der allerede fandtes. Sarkofagen syntes imidlertid ikke
straks at ville vise den Spirekraft, dens Billeder skal give Haab
om. I de næste Aar trak den i hvert Fald ikke særlig mange
Antiker efter sig, den maatte længe staa ret alene. Carl Ja
cobsen fik saa mange andre Ting at tænke paa — det gjaldt de
Nybygninger, som der fortaltes om i det sidste Hefte — og Anti-
kerne var heller ikke lette at faa
fat i. Disse første Stykker var
nok en god Begyndelse, men hvor
dan drive det videre? Der skulde
endnu meget til for at bringe den
lille Samling op til det Maal,
dens Navn syntes at forpligte til:
at være et repræsentativt Museum
for antik Skulptur, et Museum, som
kunde give et fyldestgørende Ind
tryk af den gamle Kunsts Rigdom.
Hvis en Mand nu til Dags vilde
sætte sig for at skabe noget sligt,
vilde det være meget tvivlsomt,
om det overhovedet kunde lykkes.
Antiker er en sjælden Vare, deres
Mængde er ringe, og den forøges
meget lidt. Det er jo kun Ud
gravninger, som kan bringe nye
„Varer“ paa Markedet. Og saa
findes denne Vare kun fjernt fra
Danmark, hvis der ikke er Tale
om et saa sjældent Fund som de
vidunderlige Sølvbægre fra Hoby,
der nu er i Nationalmuseet. I
Reglen findes Antiker alene i Lan
dene omkring Middelhavet. Der
til kommer, at i alle disse Lande
er det forbudt at bringe værdi
fulde Oldsager over Grænserne,
hvis man ikke opnaar særlig Til
ladelse til det. Og saa skal der
gode Forbindelser til, mange Penge
for at holde de andre Museers
og Kunsthandlernes Konkurrence
Stangen, og sidst, men ikke mindst:
Kundskaber. Det er jo en lokkende
Udsigt at komme til mange Penge
gennem Salg af en kostbar Antik,
og kan man ikke faa fat i en
saadan, saa kan den eftergøres.
Ogsaa dengang var Forfalskerne
flittige og tit ret flinke. Saa man
kan danne sig et Begreb om, hvor
vanskeligt det var at samle paa
gode Antiker.
Hvis Jacobsen vilde samle paa
disse Ting, saa var han nødt til at se sig om i Udlandet, særlig
i Italien. Og han maatte da snart opdage, at Forholdene efter
Omstændighederne var ham gunstige.
Ca. en halv Snes Aar før han begyndte at samle i stor Stil,
var Italien bleven et Kongerige. Men denne nye Tingenes Tilstand
kunde ikke hurtigt udslette Følgerne af de gamle forvirrede For
hold og de Vanskeligheder, som disse affødte. Til Dels blev netop
Nyordningen Aarsag til nye Vanskeligheder. Det var mest Lan
dets gamle Familier, det gik ud over. Det gik tilbage med deres
Indflydelse paa Regeringen, deres Finanser var i Uorden. Og det
var netop dem, der sad inde med store Samlinger af Antiker,
som de og deres Forfædre havde fundet ved Bygnings- og Jord
arbejder paa deres Godser rundt omkring i Landet, og som de
havde bevaret som kostbare Besiddelser. Nu var altsaa det gamle
Rom, Zolas Rom, i Opløsning. Det gjaldt at finde sig til Rette i
denne ikke saa lidt eventyrlige Atmosfære, at finde en Person,
som baade havde Forstand paa Kunstværkerne og Indflydelse hos
deres Ejere.
En saadan Mand fandt Carl Jacobsen i Professor Wolfgang Helbig
(Afb. 18). Han boede i Rom, var kendt som en dygtig Videnskabs
mand, og han forstod at bedømme Situationen rigtigt. Det viser
tydeligt hans Breve, som for Størstedelen bevares i Glyptoteket,
og de afgiver et interessant og vigtigt Vidnesbyrd om Antiksam
lingens Tilblivelse. Allerede i 1887 kunde denne Mand fra Rom
skrive til Carl Jacobsen: „Det kan anses for givet, at de anden
Rangs Adelsfamilier her vil gaa fallit i de næste tyve Aar og
sælge de Antiker, de ejer“. I disse tørre Ord er det næsten, som
oprulles der et Stykke Historie: De romerske Antiksamlingers
Opløsning.
I denne historiske
Ramme, som i Forvejen er fyldt
med interessante Personligheder
og mærkelige Begivenheder, ind-
gaar nu C. Jacobsens Bestræbelse
efter at danne sit Glyptotek.
Det er i dette Arbejde, Helbig
blev hans romerske Medhjælper.
Han, en født Dresdner, var den
gang, i Firserne, en kendt Per
sonlighed i det romerske Selskabs
liv. Han boede i Villa Lånte,
Giulio Romanos dejlige Bygning
paa Janiculum, mere som en Fyr
ste end en Videnskabsmand; han
holdt store Modtagelser og straa-
lende Fester. Han var Fætter til
Grever og Baroner, regnedes til
Kongefamiliens Venner. Man kan
sige, at i Italien, dette saa svært
tilgængelige Land, stod alle Døre
ham aabne. For alt dette havde
han først og fremmest sin Hustru
at takke; hun var en født Prin
sesse Nadejda Schakowsky. I sin
Tid havde det vakt stor Forun
dring, at denne Dame skulde gif
tes med den endnu unge, temme
lig ukendte Assistent ved det tyske
arkæologiske Institut i Rom. Men
den romerske Verden, som for
Resten ikke var saa helt ukendt
med den kloge, rigtbegavede Prin
sesses Luner og Kapricer, affandt
sig snart dermed; og Helbig ud
nyttede sine nyvundne Forbindel
ser i sit videnskabelige Arbejde.
Han interesserede sig især for det
italiske Lands Historie i Tiden,
før Romerne begyndte at beherske
det; og Carl Jacobsen forstod at
fange hans Interesse for det nye
Glyptotek, han havde i Sinde at
indrette, ved at planlægge en hel
italisk Afdeling i sit Museum, en
Afdeling, der bl. a. skulde inde
holde Kopier af de vigtigste etrus
kiske Gravmalerier. Det er denne Afdeling, som nu bærer Hel-
bigs Navn. Carl Jacobsen kaldte den Helbig-Museet.
Kort førJacobsen kom iForbindelse med
ham, var Helbig
gaaet i Gang med at indrette en Antiksamling til sin Ven, Baron
Giovanni Barracco. Denne Samling var allerede kendt baade i
Italien og i Udlandet, saa Helbig havde Ry for at være ikke
alene en dygtig Videnskabsmand, men ogsaa en erfaren Køber af
antike Kunstværker. Han var den centrale Skikkelse i romersk
Kunsthandel, og han var næsten den eneste, der var i Stand til
at forhandle baade med det højeste Aristokrati og Kunsthand
lerne, og som i givet Tilfælde ogsaa forstod at mægle imellem dem.
Carl Jacobsen kom i Forbindelse med Helbig, da denne engang
vilde sælge en etruskisk Sarkofag til det kongelige Antikkabinet.
Da man dér ikke havde Penge, blev Sarkofagen tilbudt Glypto
teket og købt.
Fra den Tid var det tydeligt, at Antiksamlingen vilde blive til
Virkelighed. Allerede i Begyndelsen af den ny Æra gjordes et
glimrende Køb: det var Grev Tyskiewicz Samling af romerske
Afb. 4. Den palm yrenske Mumle.
311