45 / 135
34
KØBENHAVNS VANDFORSYNING 1812— 1859
Sortedamssø gennem 3 Ledninger med Forgreningsrender skete som tidligere
omtalt.
Her skal kun tilføjes, at der allerede fra 1827 i Vestre Glacis forsøgsvis
blev nedlagt 6 y 4" Jern rø r, støbte paa Frederiksvæ rk ; om disse udtaler den
tidligere Vandinspektør Winstrup i 1846, at Rørene, »hvoraf over 300 Alen
havde lagt i alle de atten Aar«, efter at være optagne og undersøgte paa
Værkstedet hos Jernstøber Lunde, der selv synes at have været et virksomt
Medlem a f Vandkommissionen, ikke viser stor Fortæring eller Rustdannelse;
formentlig som Følge a f dette gode Resultat blev i 1846 den østre Pumpe
vandsledning omlagt som 2 Jern rø r a f 1 1 ' Diameter.
Fo r at komme til Kundskab om de til Raadiglied staaende Vandmængder
lod Vandkommissionen fra 1848 foretage daglige nøjagtige Observationer over
faldne Regnmængder, over Vandstanden i Søerne og Slusernes Aabning. For
1848 opgør konst. Vandinspektør Colding Forbruget i Staden saaledes:
F ra Emdrup Sø til Ryens Forsyn ing med S p r in g v a n d ................. 3 650 000Tdr.
- Peblinge- og Sortedamssø til Byens Forsyning med Pumpevand 14 600 000 —
ialt . . . 18 250 000 Tdr.
eller c. 50 000 Tdr. daglig; i Staden var der indlagt Vand i c. 2 600 E jen
domme; Indbyggerantallet var c. 122 000, Forbruget var altsaa 56 Potter pr.
Dag pr. Individ, hvilket i Forhold til det tilsvarende Forbrug i 1908—09
108 Potter synes ret beskedent; men i Betragtning af, at al Vandet maatte
bæres op i Etagerne, og i Forhold til Forbruget de første Aar efter at de ny
Anlæg var tagne i Brug (i 1860 saaledes 5 1 Potter), maa Forbruget betegnes
som relativt stort; dette maa vel tilskrives dels, at der var mange Utætheder
paa de daværende Ledninger, dels at Vandet ved at lienstaa i disse hurtigt
fordærvedes, saa at meget maatte spildes.
T il Dækning a f Byens Forbrug tjente den Vandmængde, der ved Regn og
Foraarstøbrud tilflød Vandværkets Søer; denne var vel i Forhold til Forbruget
ikke ubetydelig, Colding opgiver saaledes alene for Damhussøen 80 Mill. Tdr.,
hvoraf han slutter, at der er meget mere Vand forhaanden »end Staden nogen
sinde vil kunne forbruge, naar man vil indrette tilstrækkelig store Beholdere«;
saadanne havdes imidlertid ikke, og Sommer og E fteraar var det kun de i
Søerne opbevarede Vandmængder, der kunde komme Forsyningen til Gode,
og da disse var ret begrænsede, havde man hyppigt Vandmangel og levede
stadig i en i vor Tids København heldigvis ukendt Ængstelse for Følgerne a f
en saadan Vandmangel; paa en Tid, da man i Ildebrandstilfælde endnu be
nyttede Sluffer og Læggerser, var der vel Grund til Frygt, naar det var