42 / 135
KØBENHAVNS VANDFORSYNING 1812— 1859
31
vand underbore Opstanderen, ved Springvand benytte tiere eller større Piber
end tilladt eller nedflytte Piben under det bestemte Sted.
Fo r de Vandkommissionen tillagte Indtægter paahviler det den at anlægge
og vedligeholde Hovedrenden tilligemed alt, hvad der vedkommer Vand væsenet.
De Anlæg, ved hvilke den kgl. Vandkommission skulde forsyne Staden
med det fornødne ferske Vand var »Udenværkerne« og de til Konsumenterne
i Byen førende Spring- og Pumpevandsrender. Paa hosstaaende Kort fra 1857
É l l E B i ? '
Ch ristiiu uslysb
PV»HolmÆa Haspe^dr J
^
mhdP«
^ i^ la X jL s d c il,
r—|
\
EtiI5||B$L <r^ j
So,L cerlc^^l TorrtemE
r
i
-GlaétsAxé—-
\... X . ^ T 'V 9'5«
9\ , Y
r"';
I
opu
K
st
vinde-j;
yJulilegclN^
u^ivst.Stutte
StiBolueud
rslcvM^Ug|
(crrrtiant
lyst
L0.vtera$
VejdCHgn
•lirrkeglj
r p d e r ik sh a v n .
M V N
ritieAal.
TNorreqA
^lixudr
V-^ylckesholin ;
cFlinilxotm
SA
/LajdegcJO
^ Vodrup^
To^jægdA
"OVcxnclholz
Ib'cBo.(Frb'dl'riksberQ
—‘
/
P5
-jlh
in
ijxKba.Ti.feKort efter Mansa 1857.
er Udenværkerne d. v. s. de i Stadens Omegn liggende Søer og Forbindelsen
mellem disse angivet.
Ved faldende Regn og ved Tøbrud modtager Søerne Tilløb a f Overflade
vand fra de omliggende Landstrækninger, hvornæst de tjener til Forraadskamre
forVandet for at afgive det igen efterhaanden som Byens Forsyning kræver det.
Længst mod Vest modtager D a m h u s s ø e n eller Langvadsdam Tilløb fra
sit c. lOOOOTdr. store Opland gennem den til Søen førende Harrestrupaa, der
ved Islebro optager Kagsaa.
Søens nederste Del nærmest Roskildevej var
den dybeste, medens den nordre Del allerede den Gang var stærkt tilgroet og
nærmest havde Karakter a f Mose eller Eng. Afløbet fra Søen til Byen skete
gennem Aalekisteslusen ved Søens østlige A rm ; det Vand, Søen ikke kunde