39 / 135
28
OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812
ødelægge, hvad der er eller i Fremtiden bliver gjort til Byens Vands Konser
vering og Brug« med Straf »paa Livet uden al Naade«, eller med »Fængsel og
Jæ rn paa Bremerliolm paa Livstid efter Forseelsens Maade«, forbedrer heller
ikke Forholdene.
1685 sættes O luf Rømer og Hans Stampe til at undersøge særligt Render
og Opstanderne i Byen.
1687 d. 12/ n 1) gør Christian V vitterligt, at da han erfarer, »hvorledes stor
Usldkkelighed begaaes i Peblingesøen, idet gemene Folk ikke undse sig for derudi
adskilligt Urent at toe samt Feldberederi og Vogne, h v o r m e d U r e n l i g h e d
f ø r e s , at udskylle, ja endog døde Bæster deri at kaste, som Vandet ganske skal
fordærve og Siugdom foraarsage«, saa forbydes alt saadant for Peblingesøen
og henvises til St. Jørgenssø, »fra hvilken intet Vand her i Staden kommer«.
Den E jer, som trods Forbudet skyller sin Vogn, skal have den og Hestene for
brudt; er det en Kusk eller Tjener, straffes han første Gang med Halsjern,
anden Gang med Je rn paa Bremerholin. Handle Feldberedere mod Forbudet,
straffes de med 10 Rdl. og de, som »toer Klæder, Garn og andet deslige Urent«
med 6 Rdl. Den ene Halvpart a f Bøderne skal tilfalde »voris Politimester;
den anden Halvpart Børnehuset paa Christianshavn«.
1687 sættes der atter en Kommission ud paa at undersøge Aarsagerne til
Vandets Mangel og dets Fordærvelse; og saaledes bliver det ved.
Frederik IV viser den samme Interesse for Vandforsyningen som Christian V.
17 0 2 2) giver Frederik IV Magistraten Paabud om at se til, hvorledes Søerne
kunde renses, fordi Claus Rask har berettet, at ikke alene »formindskes Pumpe
vandet i Gaardene og de offentlige Opstandere, men det er fordærvet, ildelug
tende og a f en mudret og forraadnet Smag«. 17 0 5 3) paalægger Kongen Vand
kommissionen at rense »Søerne, der bespise Byens Vandværker, da de med
Rør, Siv og anden Grøde mange Steder ere tilvoxede saa at ikke alene Grunden
fyldes med Mudder og Urenlighed, og Søerne formindskes, men ogsaa Vandenes
Fordærvelse og Usundhed kan befrygtes«.
Der skal renses 100 Favne i
Længden og 100 i Bredden i en a f Søerne hvert A a r; og i dette Aar begyndes
med Sortedamssø«. Omkostningerne skal ligeligt deles mellem alle Kompagnier.
Men Rensningen blev ikke til noget. Kompagnierne have øjensynligt søgt at
blive fri for denne store Udgift. I Aarene 1727—28 og 29 lod saa Kongen
Sortedamssø og Peblingesø rense a f 2000 Soldater, og gav Søerne omtrent deres
nuværende Form . Og i 1746 naaede man til at rense Emdrup Sø ved 500 Sol
dater, som fik 10 Sk. daglig. Omkostningerne lignedes ikke alene paa Spring
vands-, men ogsaa paa Pumpevandskompagnierne, »fordi Pumpevandssøerne
!) K. D., VII, 199.
2) K. D., VII, 694.
3) K. D., VII, 746.