Previous Page  35 / 135 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 35 / 135 Next Page
Page Background

24

OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812

Denne Ordning træder vel først i Kraft efter at Damhussøen og de lo Søer

Peblinge- og Sortedamssøen samt de dertil liørende Dæmninger og Løb , som

førte Vandet til de to sidste Søer, var bleven sat i Stand til bedre end hidtil

at »gjemme« og lede det Vand, som Renderne skulde føre til Participanterne.

Der bestemtes opstillet 39 offentlige Brønde i Byens Gader, og Vandet til disse

afgaves a f samtlige de foran anførte Vandkompagnier. Fundatsen som findes

gengiven i Samlingen a f 1737 har i Hovedsagen samme Ordlyd, som den foran

kort omtalte Springvands Fundats.

Overdirektørerne bestemte, »at Pumpevandet skall koste 30 Rixdlr. og

Springvandet 150 Rixdlr. i det allerringeste, men vel mere til Vandets Fu ld ­

kommenhed og Bedste«.

I denne Tilstand forblev saa Byens Vandforsyning som privat med 5

Springvands og 1 1 — 14 Pumpevands Kompagnier, indtil det bele 1 81 2 atter gik

over til Byen. Antallet a f Participanter svinger selvfølgeligt noget, men er i

det hele i jævn Tiltagen; der danner sig nye Pumpevands Kompagnier og i

Begyndelsen a f forrige Aarhundrede var der, ifølge Callisens physisk-medicinske

Betragtninger, 14 Pumpevands Kompagnier med omtrent 2000 Interessenter; de

5 Springvands Kompagnier havde da 195.

Kong Christian V nærede i det hele stor Interesse for Byens Vandforsyning

og nedsatte forud for Anordningen a f 1680 flere Undersøgelseskommissioner,

som skulde søge at finde Aarsagen til, at baade Spring- og Pumpevandets

Mængde saa ofte skortede, saavelsom Grunden til, at Vandet ofte var fordærvet.

For rigtigt at forstaa de stedse lydende Klager over Vandet, saavel hvad

Kvantitet, som hvad Kvalitet angaar, vil det være nødvendigt kort at minde

om, hvorfra Vandet kom. Springvandet toges fra Emdrup Sø, der fødes dels

fra de tilgrænsende Jo rder gennem Grøfter og dels fra Gentofte Sø, som intet

videre Tilløb har fra Markerne, men har Tilløb fra Kilder i Nærheden »og i

Søens Bund« ; og dels endeligt var der Tilløb fra Søborg Sø eller Mose. Hvad

Springvandsrenderne ikke kunde tage fra Emdrup Sø passerede et Overfald

og løb til Lersøen, som var et Reservoir for de nærliggende Fødesøer, og

hvorfra det gennem Lygteaaen gik sammen med Afløbet fra Damhussø ud i

Peblinge- og Sortedamssø. St. Jørgenssø deltog ikke i Vandforsyningen.

Pumpevandsrendernes Fødebassin var Peblingesø og Sortedamssø, der

atter havde Tilløb fra Damhussøen, som fik Nedbørsvandet gennem Grøfter

fra det omliggende Land og Harrestrup-Aa. Dambussøens overskydende Vand

gik til Stranden over et Overfald, og Peblingesøens og Sortedamssøens Over­

skud gik til St. Jørgenssø og til Sundet.