35 / 135
24
OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812
Denne Ordning træder vel først i Kraft efter at Damhussøen og de lo Søer
Peblinge- og Sortedamssøen samt de dertil liørende Dæmninger og Løb , som
førte Vandet til de to sidste Søer, var bleven sat i Stand til bedre end hidtil
at »gjemme« og lede det Vand, som Renderne skulde føre til Participanterne.
Der bestemtes opstillet 39 offentlige Brønde i Byens Gader, og Vandet til disse
afgaves a f samtlige de foran anførte Vandkompagnier. Fundatsen som findes
gengiven i Samlingen a f 1737 har i Hovedsagen samme Ordlyd, som den foran
kort omtalte Springvands Fundats.
Overdirektørerne bestemte, »at Pumpevandet skall koste 30 Rixdlr. og
Springvandet 150 Rixdlr. i det allerringeste, men vel mere til Vandets Fu ld
kommenhed og Bedste«.
I denne Tilstand forblev saa Byens Vandforsyning som privat med 5
Springvands og 1 1 — 14 Pumpevands Kompagnier, indtil det bele 1 81 2 atter gik
over til Byen. Antallet a f Participanter svinger selvfølgeligt noget, men er i
det hele i jævn Tiltagen; der danner sig nye Pumpevands Kompagnier og i
Begyndelsen a f forrige Aarhundrede var der, ifølge Callisens physisk-medicinske
Betragtninger, 14 Pumpevands Kompagnier med omtrent 2000 Interessenter; de
5 Springvands Kompagnier havde da 195.
Kong Christian V nærede i det hele stor Interesse for Byens Vandforsyning
og nedsatte forud for Anordningen a f 1680 flere Undersøgelseskommissioner,
som skulde søge at finde Aarsagen til, at baade Spring- og Pumpevandets
Mængde saa ofte skortede, saavelsom Grunden til, at Vandet ofte var fordærvet.
For rigtigt at forstaa de stedse lydende Klager over Vandet, saavel hvad
Kvantitet, som hvad Kvalitet angaar, vil det være nødvendigt kort at minde
om, hvorfra Vandet kom. Springvandet toges fra Emdrup Sø, der fødes dels
fra de tilgrænsende Jo rder gennem Grøfter og dels fra Gentofte Sø, som intet
videre Tilløb har fra Markerne, men har Tilløb fra Kilder i Nærheden »og i
Søens Bund« ; og dels endeligt var der Tilløb fra Søborg Sø eller Mose. Hvad
Springvandsrenderne ikke kunde tage fra Emdrup Sø passerede et Overfald
og løb til Lersøen, som var et Reservoir for de nærliggende Fødesøer, og
hvorfra det gennem Lygteaaen gik sammen med Afløbet fra Damhussø ud i
Peblinge- og Sortedamssø. St. Jørgenssø deltog ikke i Vandforsyningen.
Pumpevandsrendernes Fødebassin var Peblingesø og Sortedamssø, der
atter havde Tilløb fra Damhussøen, som fik Nedbørsvandet gennem Grøfter
fra det omliggende Land og Harrestrup-Aa. Dambussøens overskydende Vand
gik til Stranden over et Overfald, og Peblingesøens og Sortedamssøens Over
skud gik til St. Jørgenssø og til Sundet.