124 / 226
Oldermanden svarede, at naar Sygekassen dokumenterede sin Ejen
domsret, vilde »Velkomsten« blive udleveret gennem Magistraten og
Duvier svarede igen, ved at sende Afskrift paa tysk af Svendenes Proto
kol ved »Velkomsten«s Anskaffelse i Marts 17 15 og meddelte videre, at
det bevidnedes af Carl Wriedt, at det i 1864 kun var vedtaget, at lade
Lauget opbevare Pokalen, fordi Sygekassen paa det Tidspunkt ikke
havde noget Sted at opbevare den. Denne Skrivelse er refereret den 8.
Juni 1885 og er Duviers sidste Indførsel i Sygekassens Protokol.
I Referatet fra Generalforsamlingen i Januar 1886 ses det, at Wriedt
er bleven Formand og foreslaar, at Sygekassen holder Fest paa sin 25
Aars Stiftelsesdag i Januar 1887. Dette blev gjort, men derefter synker
Kassen atter tilbage i Ubemærketheden, medens flere og flere af dens
Medlemmer bliver Mestre, uden at der kommer Svende ind i Stedet.
I 1889 er der atter Spørgsmaal om Fanens Deltagelse i Grundlovs
fest. Formanden, P. Lander, mente, at »da Fanen havde været med til
Venstres Grundlovsfest, mente han ogsaa den kunde gaa med til Højres
(N. B.) naar den kunde slutte sig til Mestrene.« Den øvrige Bestyrelse
syntes dog, at det var bedst at høre Stemningen blandt Medlemmerne,
men det oplyses ikke senere, hvad disse mente.
I 1891 foretager Bestyrelsen for Sygekassen en Henvendelse til Me
strene, for at formaa disse til at faa Svendene til at indmelde sig i Syge
kassen. Men intet hjalp, det var ikke muligt at faa unge lystige og raske
Svende til at indmelde sig i en Kasse for syge; — kun de mest stabile
gik ind i Sygekassen og de blev hurtigt Mestre, betalte deres Kontingent,
— og var ikke syge. Senere, da de blev ældre og mere økonomisk mod
standsdygtige men mere legemligt skrøbelige, var det dem en Æressag
ikke at modtage Hjælp af Kassen, og paa den Maade samlede Syge
kassen i sin Slummer en Del Penge i sin Kasse. En Gang imellem talte
man lidt om, hvad Sygekasseloven egentlig var for en, men man naaede
ikke længere i Undersøgelserne, end til at blive enige om, at det vist
nok var nogle Uvedkommende, der vilde blande sig i og føre Kontrol
med ens egne Sager og at der skulde skaffes Attest for, at den enkelte
var fattig; — og saa opdagede man heldigvis, at man var for faa til
overhovedet at blive statsanerkendt Sygekasse og sov beroliget videre.
I Fagforeningen gik det saa som saa. Et vanskeligt Problem var
Anvisningskontoret, navnlig fordi det var saa svært, at faa en Mand,
til for en lav Betaling, — 5 å 6 Kr. maanedlig —, at sidde i en Bevært
1 2 1