127 / 226
Ugerne gik og det kneb med at samle Understøttelsen til de Strej
kende sammen. »1870« tilbød Nielsen i St. Kongensgade, at blive Med
lem og den Ære kunde han ikke staa for, han afskedigede sine fire
Svende, og nu skulde ogsaa disse, der før havde understøttet, under
støttes. Bestyrelsen søgte at faa Hjælp hos andre Fagforeninger og alle
de Strejkende samlede ind paa »Kuponbøger«. I Løbet af de otte
Uger, Strejken varede, fik man ad disse Veje ialt 1168 Kr., og naar
det Beløb, som blev indbetalt af de Svende, der arbejdede hos de Mestre,
som var gaaet ind paa Fagforeningens Krav, lagdes hertil samt Kasse
beholdningen, blev hele det Beløb, som ialt udbetaltes, 1626 Kr. Beløbet,
som den enkelte havde faaet efter de første Ugers intet, varierede mel
lem 4 og 8 Kr. ugentlig.
Da Strejken havde varet i syv Uger, var begge Parter naaet saa langt,
at man enedes om at lade en Voldgift afgøre, hvorledes Daglønnen
skulde være i Faget. Svendene valgte Georg Matzen, Ferd. Lorentzen
og mig, medens Mestrene valgte Engstrøm, Aug. Duvier og Stallkneckt,
og vi valgte Murerlaugets Oldermand, Vilh. Køhier, til Opmand. Paa
hans Kontor i Ryesgade 25 fik vi saa Lejlighed til, efter hvers Ævne,
at udfolde vor Veltalenhed. Jeg husker, at Murermester Køhier uden
Foranledning, da han havde siddet og læst i Priskuranten, sagde: »Ja,
vi skal jo kun tale om de Punkter, som De ikke er enige om, for jeg
synes, at den Paragraf, om Voldgiftsrettens Sammensætning, er en un
derlig een.« »Ja,« kunde jeg ikke dy mig for at sige, »det er en af dem,
som der ved Lejlighed kan blive Revolution ud af.« Baade Lorentzen
og Matzen bebrejdede mig paa Hjemvejen min Udtalelse, men jeg har
aldrig fortrudt den.
I Mødet den 9. Maj kunde Lorentzen oplæse Opmandens Afgørelse.
Den lød paa, at Ugelønnen skulde være 20 Kr., dog at Ungsvendene i
det første Aar skulde nøjes med 18 Kr. og Hjælpearbejde skulde der
ikke være noget, der hed.
Saa kom atter en Del Møder, hvor forskelligt debatteres vidt og
bredt, men Forholdene er saaledes, at det hele kan betegnes som Træt
hed efter Kampen.
Formanden, Georg Matzen, havde efterhaanden paa forskellig
Maade gjort sig selv umulig og derfor valgtes Rud. Surland til hans
Efterfølger paa Generalforsamlingen den 9. August 1897.
Ud fra den Tanke gerne at ville vise Mestrene, at Svendene ogsaa
havde Interesser for andet end Lønnen, stillede jeg paa samme Gene-
124