125 / 226
ningskælder en Time hver Aften. Naar man endelig troede, at nu
havde man faaet en stabil Mand paa Pladsen, saa meldte han sig ide
lig fra.
Det er ikke Umagen værd, at fortælle om alle de ligegyldige Smaa-
ting, som omtales i Referaterne af alle de Møder, der kunde vare til
Kl. 4 om Morgenen og hvor mange af de Sager, der snakkedes om med
Lidenskab, kunde være baade komiske og tragikomiske, f. Eks. denne
Indførsel fra Ju li 1896: »O. Rasmussen oplyste, at Værten lurede ved
Døren og var villig til at fremføre Vidner, og foreslog at give Værten en
Reprimande. Værten blev kaldt ind, men nægtede at have luret. Sagen
henlagdes til næste Møde.«
Allerede i Maj 1896 begyndte et Udvalg Arbejdet paa at lave en ny
Priskurant og i Oktober sendtes Forslaget til Wald. Stallkneckt, For
manden for Mestrenes Udvalg. Paragrafantallet er steget til 25, for en
stor Del omfattende en yderligere Specificering af Arbejdet, samt For
klaringer og almindelige Bestemmelser. Akkordpriserne er forhøjede
en Smule, men Hovedpunktet i det hele er, at Svendene forlanger Dag
lønnen forhøjet fra 3 Kr. til 3,50.
Den 1. December ses det, at Mestrene har tilsendt Fagforeningen
deres Ændringer til Forslaget. De vil bl. a. ikke gaa ind paa nogen Dag
lønsforhøjelse, ej heller, at der skal være noget, der hedder Hjælpear
bejde. Ligeledes forlangte Mestrene, at den foreslaaede Voldgiftsret skal
bestaa af Mestrenes nyoprettele saakaldte Forretningsudvalg, som be-
staar af fem Mestre, der saa skulde suppleres med to Svende og, hvis
disse syv ikke kunde blive enige om Afgørelsen, skulde derefter yder
ligere tilkaldes to Svende. Forslaget om denne mærkelige Domstol synes
allerede paa et tidligt Tidspunkt, at være tiltraadt af Svendene. Det
ses nemlig, at paa Mødet i Fagforeningen foreslog en Svend, Carl Han
sen, at Voldgiftsretten skulde have lige stort Antal Mestre og Svende
og at disse i Mangel af Enighed, skulde tilkalde en Mand udenfor F a
get til Opmand. Men det forkastedes straks, »da en ikke Fagmand ikke
kunde bedømme Sagen rigtig«.
Den 3 1. Januar 1897 indvarslede Fagforeningen til et Fællesmøde
af Mestre og Svende i Haandværkerforeningen, hvor jeg nød den Ære
at være Dirigent. Hvad Mødet skulde være godt for, kan ikke ses; men
adskillige Mestre og Svende talte og en Resolution, som der er gjort
Plads til, ikke er indført i Protokollen, blev enstemmigt vedtaget, hvor
efter »Dirigenten takkede for god Ro og Orden«. Jeg husker, at Duvier
122