efter bedste Evne forsøgte, at faa mig til at forløbe mig, men det lyk
kedes ham ikke.
Den 8. Februar var der atter Generalforsamling i Fagforeningen.
Det ses i Referatet, at bl. a. jeg har været meget ivrig for, at man fast
holdt Kravet om, at Ugelønnen skulde sættes op til 20 Kr., — og det
forstaar jeg godt, for jeg var ved at stifte Hjem og de to Kroner mere
om Ugen betød for mig Halvdelen af Huslejen. Generalforsamlingen
endte med, at Bestyrelsen fik Bemyndigelse til at erklære Strejke.
Den 23. Februar fik Formanden, Georg Matzen, en Skrivelse fra
Stallkneckt, hvoraf det fremgaar, at de eneste Stridspunkter, der er
Mestre og Svende imellem, er Daglønnen og Hjælpearbejdet.
Lørdag den 7. Marts 1897 blev Strejken iværksat. Søndag Formid
dag holdtes der Møde i »Stærekassen«, medens Formanden sad ude
i Beværtningslokalet og var fuld. Der var 62 Svende tilstede. Det op
lystes, at 40 Mestre havde underskrevet paa, at ville betale efter den
dem af Fagforeningen forelagte Priskurant; — men de fleste af dem,
var dem, der ikke holdt Svende. Et Lyspunkt var, at Nielsen i St. Kon
gensgade, der ikke kunde blive Medlem af »1870«, fordi han ikke havde
lavet Svendestykke, havde underskrevet og han havde fire Svende. Re
feratet slutter: »Mødet forløb glimrende og sluttede med et. kraftigt
Hurra for et godt Resultat.«
En Uge efter meddeltes det, at Mestrene ikke vilde forhandle med
det gamle Udvalg og der blev valgt et nyt.
Den 6. April kunde det oplyses, at 15 Svende, for en stor Del med
Laan fra Fagforeningens Kasse, havde indmeldt sig i Sygekassen og dér,
sammen med de øvrige Svendemedlemmer, havde forlangt General
forsamling med Forslag om, at laane til Fagforeningen mod Rente 600
Kr. Dette Spørgsmaal var bleven behandlet paa en stormende General
forsamling i Sygekassen Aftenen før, hvor Mestrene mødte med en
Overretssagfører i Følge. Det er naturligt, at Mestermedlemmerne
gjorde alt muligt for, at Fagforeningen ikke skulde faa den Støtte, som
de 600 Kr. vilde være for den. Det lykkedes Sagføreren, at bringe For
virring ind i Svendenes Rækker og Mestrene vilde have Spørgsmaalet
om de nyindmeldte Medlemmers Stemmeret for Retten og det hele
endte med, at alle protesterede mod alt muligt. Olesen, som baade var
Formand for Sygekassen og for Svendenes Udvalg, vidste hverken ud
eller ind og valgte, at blive borte fra Udvalgets Møder. Den 20. April
søgte Udvalget Forhandling med Mestrene, men der kom intet ud af det.
1 23




