sættelse af Lønningerne for Tagarbejde havde været i høj Grad beret
tiget. Vor ofte gentagne Paastand om, at det vilde være til Skade for
Faget at indføre en særlig Pris for Tage, som ikke skulde færdigmon
teres, blev bekræftet derved, at andre Fag paatog sig Montagen, under
Henvisning til, at vor Overenskomsts Ordlyd paa dette Omraade er
kendte, at Montagearbejdet ikke var decideret Glarmesterarbejde.
Fagforeningen var svækket i sine Bestræbelser for det paagældende
Arbejdes Bevaring for Faget, og Anstrengelserne maatte i nogen Grad
indstilles, men vi maatte være endnu mere paa Vagt overfor Indgreb,
som snart udvidedes til, at de, som paatog sig Montagen, fandt, at det
var ganske unødvendigt at anvende Giarmestre ved Arbejdet. Ruderne
kunde ogsaa lægges i af dem, som foretog Montagen.
Fagforeningens Tillidsmænd forsømte aldrig at fremhæve dette
overfor Lauget, og der blev i de følgende Aar gentagne Gange forsøgt
at paavirke Laugets Ledelse til at medvirke til en Ændring af Forhol
det, men alligevel skulde hengaa mange Aar, og først i 1941 lykkedes
det at overbevise Lauget om, at Montage af Tage maatte generhverves
for Faget ved at Aflønning for Tagarbejde blev ens, uanset om Tagene
skulde monteres eller Glasset blot skulde lægges i Lysene. Saa opnaaede
vi endeligt, at den famøse Bestemmelse udgik af Overenskomsten.
I det foregaaende har jeg forsøgt at redegøre for Fagforeningens
Virksomhed indtil omkring Aar 1930.
Jeg er Fagforeningens Bestyrelse taknemlig for, at den har anmodet
mig om at berette om Virksomheden, og jeg kan kun haabe paa, at mit
Arbejde er lykkedes og at jeg har formaaet at skildre denne Virksom
hed, som jeg selv har deltaget i og vel ogsaa i nogen Grad har haft Ind
flydelse paa, i en Del af de Aar, Beretningen omfatter.
Som Oplysningskilder har jeg især anvendt Fagforeningens For
handlingsprotokoller, som dog ikke altid er ført saaledes, at de virker
oplysende paa en klar Maade. Til yderligere Hjælp for mig har jeg
anvendt de gamle Overenskomster, Fagblade, Forhandlingsprotokoller
for Glarmestersvendenes Forbund, Arbejdsløshedskassens Protokoller
og i høj Grad desuden min egen Hukommelse. Det har dog undertiden
voldet Vanskelighed at tidsfæste bestemte Begivenheder, og tillige har
det ikke altid været let at begrænse Stoffet, som vi forud har været
enige, i at det maatte.
Nogle af mine Kolleger, som læser dette Skrift, vil maaske mene,
2 0 5




