Afdelinger udenfor København, havde været optaget som Forslag fra
en Del Medlemmer i disse Aar, men var stadig blevet afvist. I 1927
fremkom en almindelig Opfordring til alle Fag, som ikke var tilsluttet
de samvirkende Fagforbund, om at tilslutte sig disse. Henvendelsen blev
dog afvist i vor Forening, og der blev fra Forbundstilhængeres Side
hævdet, at en Tilknytning udadtil ikke burde foregaa, førend vi igen
var samlede med vore egne Kolleger i Provinsen.
Derimod blev det ved Eenstemmighed besluttet, at Fagforeningen
skulde tilslutte sig Byggefagenes Sammenslutning, som paa dette Tids
punkt repræsenterede samtlige københavnske Byggefag, der næsten alle
stod udenfor de samvirkende Fagforbund.
I 1928 indlededes nogle Forhandlinger med Glarmesterlauget om
Fagets Lærlingeforhold. Forhandlingerne drejede sig om Ønskeligheden
af, at der hidførtes bedre og mere betryggende Uddannelse af Fagets
Lærlinge, hvilket antoges at kunne gennemføres ved Anvendelse af Lær
lingekontrakter, som specielt var udarbejdede for vort Fag. Man var
ikke uenig med Lauget i, at Kontrakterne maatte indeholde Forpligtelse
til, at Læreforholdet i alle Tilfælde skulde afsluttes med Aflæggelse af
en Svendeprøve, men da Lauget ikke vilde give Tilsagn til, at Laugs-
medlemmer kun vilde beskæftige organiserede Svende, maatte Fagfor
eningen fravige et allerede givet Tilsagn om, at man vilde nægte saa-
danne Udlærlinge, som enten ikke havde været fremstillet til Svende
prøve eller ikke havde bestaaet Prøven, Medlemsret i Fagforeningen.
Fra Fagforeningens Side lagde man ikke Skjul paa, at man i særlig
Grad interesserede sig for dette Spørgsmaal som et Led i Ønsket om,
at begrænse Tilgangen af Lærlinge til Faget. Denne Begrænsning øn
skede man dog særligt anvendt overfor enkelte Værksteder og Mestre,
som hidtil havde vist stor Interesse for at uddanne Lærlinge, men ikke
samtidig beskæftigede Svende, og i mange Tilfælde havde givet Lær
lingene en meget mangelfuld Uddannelse. Lauget mente dog ikke, at
en Begrænsning af Antallet af Lærlinge i den enkelte Virksomhed var
gennemførlig, men mente, at den enkelte Mesters Interesse for at ud
danne Lærlinge vilde ophøre, naar nye Lærlingekontrakters strengere
Bestemmelser havde virket en Tid og maaske havde medført nogle Bø
der eller Erstatningsudbetalinger for den mangelfulde Uddannelse.
Den 3. Oktober 1929 afholdtes paa Laugets Foranledning et fælles
Bestyrelsesmøde, hvor det havde været Hensigten, at der skulde ud
arbejdes et Forslag til fælles Henvendelse til Indenrigsministeren om
K
ø b e n h a v n s
kommunebiblioteks
2 0 0




