Denne Maade at ordne Sager paa var dog for fredelig for Bløndahl
Nielsen, som jo selv i høj Grad havde bidraget til at fremkalde Med
lemmernes Utilfredshed og i nogle Aar havde ført en energisk Oppo
sition imod enhver fredelig Ordning. Da han nu var blevet Formand,
maatte han vel forsøge at bevise sine tidligere Teorier og herunder
hørte ogsaa en betydelig stærkere Anvendelse af den faglige Voldgift.
Enhver Uoverensstemmelse, som Medlemmerne gav Bestyrelsen Op
lysning om, blev omgaaende indanket til Voldgift, selvom Sagens sær
lige Karakter gav nok saa ringe Udsigt til en Afgørelse til Svendenes
Fordel. Et meget anvendt Argument for, at Sager med et tvivlsomt
Indhold blev indanket, var, at naar Retten alligevel skulde samles og
bedømme rimelige Anker, kunde man tage alt med. At der kunde af
ledes mere Skade af en tabt Sag, end det vilde have forvoldt om Be
styrelsen havde afvist denne, vilde Bløndahl Nielsen ikke forstaa.
Paa en Generalforsamling oplystes, at Voldgiftsretten i Løbet af et
Halvaar havde afsagt Kendelse i 18 Sager, hvoraf n var vundet.
Skylden for den stærke Anvendelse af Voldgift ligger dog ikke ude
lukkende hos Fagforeningen, men maa deles med enkelte Mestre. Det
kan vel ikke blot være en Tilfældighed, at Flertallet af Voldgiftssager
førtes imod ganske enkelte Mestre. Af en Beretning fremgaar, at af 7
indbragte Sager var de 5 indbragt imod een Mester, som dog havde tabt
4 af disse. Samtidigt blev oplyst, at imod den paagældende Mester
havde været indbragt 1 1 Sager i Løbet af 1 Aar.
En udmærket Foranstaltning fik Bløndahl Nielsen indført, da han,
i Forbindelse med Arbejdernes Brændselsforretning, arrangerede Fæl
lesindkøb af Brændsel til Fagforeningens Medlemmer. Fremgangsmaa-
den ved dette Indkøb var, at Brændselsforretningen leverede det be
stilte Brændsel til de enkelte Medlemmers Bopæl imod Fagforeningens
Kaution. Medlemmerne betalte derefter Brændslet i bestemte Rater til
Fagforeningen, og denne afregnede derefter med Brændselsforretningen.
Ordningen kunde være blevet til stort Gavn for Medlemmerne, men
den blev desværre ikke administreret i Overensstemmelse med de A f
taler, som forud var truffet med Brændselsforretningen, og da denne
krævede en Opgørelse, viste det sig, at man ikke havde fastholdt Med
lemmernes Pligt til de bestemte Ratebetalinger og endda i flere T il
fælde havde ladet Foreningen kautionere for ny Leverance inden det
foruagaaende Aars Forbrug var betalt. Den naturlige Følge af dette
blev, at Fagforeningen maatte betale de forfaldne Rater.
13
*
195




