GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn

de mindre tilfredsstillende Resultater gav ofte Anledning til urolige

Generalforsamlinger.

Den faglige Voldgift som Middel til Afgørelse af Stridigheder imel

lem Fagets Organisationer, især vedrørende Tvivl om Forstaaelse af

de overenskomstmæssige Aftaler, var indført allerede i Fagforeningens

tidligste Aar, omend i en noget ejendommelig Form, idet Myndig

heden oprindeligt helt var overladt Glarmestrenes Forretningsudvalg.

Kun saafremt Forretningsudvalgets Afgørelse ikke tilfredsstillede Sven

dene kunde Fagforeningen lade sig repræsentere med 4 Medlemmer i

Forretningsudvalget ved Sagens fortsatte Behandling, men den A f

gørelse som det saaledes kombinerede Forretningsudvalg havde truffet,

skulde forelægges og endeligt afgøres af Glarmestrenes Forretnings

udvalg.

Det siger sig selv, at denne Parodi af en faglig Voldgiftsret savnede

enhver Forudsætning for at opnaa Svendenes Tillid, og det fremgaar

af samtidige Beretninger, at Fagforeningen til Tider havde vanskeligt

ved at vælge de 4 Medlemmer. Ingen ønskede at deltage i de Skinfor

handlinger, som maatte blive Følgen af en saadan Sammensætning,

hvor Sagens ene Part var den anden fuldkommen overlegen.

Heri er allerede sket Ændring i 1908, idet det er blevet aftalt, at

Stridsspørgsmaal skulde afgøres i et Udvalg bestaaende af 4 Medlem

mer af Glarmestrenes Forretningsudvalg suppleret med 4 Medlemmer

af Fagforeningen, under Ledelse af Laugets Oldermand, som dog ikke

havde Stemmeret, hvorimod de 8 Medlemmer kunde udpege en Op

mand, saafremt Enighed ikke kunde opnaas. Det var en betydelig For

bedring, idet Indflydelsen nu var blevet ligelig, og denne Ordning var

herefter gældende indtil 191 3, da man aftalte, at den af Hovedorgani

sationerne aftalte Norm for Behandling af faglig Strid skulde være

gældende i Faget.

Denne Ordning har siden været bibeholdt, idet der kun er tilføjet,

at den gældende Regel altid skal være den af Hovedorganisationerne

senest vedtagne Norm.

Det maa dog bemærkes, at Anvendelsen af faglig Voldgift kun i

Aarene fra 1918 til 1923, har været af et nævneværdigt Omfang. Baade

før og efter denne Periode har de skiftende Bestyrelser foretrukket at

ordne de forekommende Uoverensstemmelser ved direkte Forhandling

med de paagældende Mestre og kun naar dette har vist sig ugørligt,

har man anvendt Voldgiftsretten.