195 / 226
havde ikke alene haft Laugets Modstand overfor Kravene om forøgede
Lønninger at kæmpe imod, men ogsaa i nogen Grad Foreningens egne
Medlemmers Vanskelighed ved at forstaa, at de fremsatte Krav kunde
møde Modstand. Medlemmerne ansaa Kravene som saa afgørende be
rettigede, at de ogsaa ubetinget maatte anerkendes og kunde ikke altid
forstaa, at Bestyrelsen ikke kunde fremme Spørgsmaalene.
Den tidligere paaviste organiserede Opposition, som jo ikke alene
virkede i vort Fag, saa sin Opgave i at gennemføre saa megen Uro som
muligt og mange Medlemmer viste sig let fængelige overfor Utilfreds
hed med de herskende Tilstande.
Ved de mange Generalforsamlinger, som blev afholdt i disse Aar,
gik Bølgerne ofte højt, naar Medlemmerne lod deres Lidenskaber faa
frit Afløb. Ved flere Generalforsamlinger udartede Diskussionerne og
mange Medlemmer blev vød saadanne Lejligheder erindrede om tid
ligere smaa og store Fortidssynder, hvilket selvfølgelig krævede Gensvar
og Modangreb.
Undertiden kunde det ikke undgaas, at saadanne Forhold udartede
til Haandgribeligheder, og det gik i nogen Grad ud over Mødelokalets
Inventar.
Følgen heraf blev, at Foreningen i disse Aar havde ret vanskeligt
ved at leje Lokaler til sine Møder og derfor jævnligt maatte søge et nyt
Lokale, efter blot et enkelt Møde, og det traf ogsaa, at man modtog en
Regning for ituslaaet Inventar.
En mere uheldig Følge var det dog, at Mødedeltagelsen stadig blev
forringet. De mere besindige Medlemmer afholdt sig fra at deltage i
Foreningens Møder, men opnaaede derved naturligvis kun, at Bestem
melsesretten blev overgivet til det Mindretal, som netop repræsenterede
den Opposition, der var Aarsag til Uroen. Generalforsamlingen var be
slutningsdygtig uanset det mødte Antal Medlemmer og kunde derfor
ikke beskyldes for Misbrug, men der opnaaedes næsten aldrig Flertal
for nogen Beslutning, fordi Deltagerne var optaget af personlige Op
gørelser og i de fleste Tilfælde sluttede Generalforsamlingerne med
Oplysning om, at Forretningen skulde lukke og Generalforsamlingen
derfor vilde blive indkaldt til Fortsættelse en anden Dag.
Det var dog heller ikke ved Generalforsamlingerne Foreningens
bedste Arbejde blev udført. Det var stadig Bestyrelsen, der maatte
trække Læsset og bagefter fortælle Generalforsamlingen, hvad man
havde foretaget sig.
192