190 / 226
udviste Forkastelse med 162 Stemmer imod 107 og bedre blev det selv
følgelig ikke ved, at de samvirkende Fagforbund nægtede Sanktion til
Strejke og henviste til, at flere andre Forhandlinger var blevet afslut
tede med endnu ringere Resultater.
Det kan muligvis have haft Indflydelse paa Afstemningen i Køben
havn, at et Par Mestre, som havde deltaget i Forhandlingerne, havde
antydet, at man maaske kunde strække sig med endnu 5 Øre i Timen,
saafremt Repræsentanterne for Fagforeningen mødte med Mandat til
at afslutte Overenskomst, men da Fagforeningen forlangte ethvert Re
sultat forelagt til Godkendelse, hvilket Afdelingen havde erklæret ved
en Afstemning herom, som udviste 39 Stemmer for at give Udvalget
Sanktion, men 92 Stemmer herimod, var enhver Tanke om denne Løs
ning forud afvist.
Hovedledelsen drøftede Sagen ved en Række Møder og henstillede
til Afdelingen i København at ændre sit Standpunkt, men dette blev
afsla aet, og da alle andre Muligheder syntes udelukkede, blev en ekstra
Kongres indkaldt til Afholdelse i København den 23. Februar 1919.
Efter en grundig Drøftelse af hele Situationen godkendte Kongressen
den nye Overenskomst med 18 Stemmer imod 7 Stemmer. Situationen
skulde hermed være afklaret og den københavnske Afdelings Medlem
mer bøjede sig ogsaa loyalt for Kongressens Afgørelse, men den saa-
ledes godkendte Overenskomst havde ingen Muligheder for at kunne
tilfredsstille Medlemmerne.
Overenskomsten blev iøvrigt allerede forbedret i Juli Maaned 1919,
idet man opnaaede at aftale et nyt Dyrtidstillæg paa 20 Øre pr. Time,
men ved denne Lejlighed indeholdt Aftalen en meget uheldig Bestem
melse, idet der intet Tillæg skulde ydes til Akkordarbejde, og dermed
var Grundlaget lagt for nogle urolige Arbejdsforhold. De akkordløn
nede Medlemmer fremsatte Krav om, at Akkordlønningerne skulde for
højes med 50 %, og da dette ikke kunde gennemføres, nedlagde de
Arbejdet paa 5 Arbejdspladser, hvilket selvfølgelig straks medførte
Laugets Protest overfor Forbundet, og da Forholdet ikke kunde rettes,
fordi de paagældende Medlemmer havde taget Arbejde udenfor Fa
get, ligesom der ikke fandtes ledige Medlemmer, som kunde anvises
til det nedlagte Arbejde, anmeldte Lauget Sagen til Arbejdsgiverfor
eningen og den blev derfra omgaaende indanket for den faste Vold
giftsret. Hovedledelsen maatte naturligvis erkende, at Arbejdsnedlæg
gelsen var ulovlig, men gjorde samtidig Lauget medansvarlig, fordi
187