GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn

Et ulykkeligt Tilfælde kom ham til Hjælp, idet Arbejdsdirektoratets

Revisorer konstaterede en større Kassemangel ved et Eftersyn hos O. G.

Ohlson, som var blevet ansat som Forretningsfører af Kongressen i Aal

borg i 1920. Opdagelsen medførte naturligvis straks Ohlsons Fjernelse

fra Pladsen og han blev senere idømt Straf for Forholdet, men dette

blev den indirekte Aarsag til, at Forbundet, som var dannet i 1916, atter

blev adskilt i 1923.

Bløndahl Nielsen benyttede det skete i sin Opposition og udviste en

saboterende Optræden paa Kongressen, endskønt denne tydeligt viste

ham, at man ikke sympatiserede med hans Fremfærd, som endog flere

af den københavnske Afdelings Repræsentanter tog Afstand fra.

Som Formand for Afdelingen fremsatte han straks efter sin Hjem

komst fra Kongressen et Forslag om Afdelingens Udmeldelse af Forbun

det, og det lykkedes ham at faa dette Forslag vedtaget paa to paa

hinanden følgende Generalforsamlinger. Afstemningsresultatet var gan

ske vist ikke noget overbevisende Udtryk for Fagforeningens Synspunkt,

idet Vedtagelsen paa den første Generalforsamling skete med 44 Stem

mer imod 43 og paa den anden kun var forrykket saaledes, at Udmel

delsen her vedtoges med 46 Stemmer imod 44 Stemmer, men imod Ved

tagelsen kunde intet andet indvendes, end at de fraværende havde vist

deres Ligegyldighed, og der skulde herefter hengaa et Tidsrum af 15

Aar, inden Fagets Lønarbejdere igen var forenede i en Landsorga

nisation.

For Hovedledelsen blev den nærmeste Tid efter Sammenslutningen

i 1916 en travl Tid. Verdenskrigen var nu gaaet ind i sit andet Aar og

Vareprisernes Stigning var begyndt at virke føleligt paa de smaa Ind

tægter, og med Dyrtiden maatte Kravene om forøgede Lønninger følge.

Gentagne Henvendelser til Laugets Ledelse frugtede ikke, men mød

tes med bestemte Afslag. Man fandt det ikke nødvendigt at forhandle

om noget Dyrtidstillæg, men henviste til, at Svendene i København

havde faaet en Lønforhøjelse den 1. Februar 1916 og mente nu, at videre

Forhandling ikke kunde ske førend Overenskomstens normale Udløbstid

i 1918.

Hovedorganisationerne havde dog været i Forhandling og havde i

Fællesskab tilsendt Organisationerne et Cirkulære, hvori man tilraadede

at søge en Ordning om Ydelse af særlige Dyrtidstillæg gennemført i de

enkelte Fag. Dette Cirkulære havde dog vist forskellig Virkning i Lau

gets tre Afdelinger, idet første Afdeling, København, var bekendt med

1 8 4