193 / 226
der næppe været Tvivl om, at han maatte bevare Stillingen i Forbun
det. Han maatte se sin Opgave i at bevare Forbundet som den samlende
Organisation og Forbundets Eksistens havde i de forløbne Aar gen
tagne Gange været truet, ikke mindst fra en Del oppositionelle Med
lemmer i København.
Tiltrods for at Initiativet til Oprettelse af en Landsorganisation
var kommet fra Fagforeningen i København, var der dog stærkt delt
Mening om denne Organisationsforms Betydning. En Del af Afdelin
gens Medlemmer var tilsluttet en ny opdukket Organisation, som var
præget af syndikalistisk Tankegang og som, under Navnet »Fagoppo
sitionens Sammenslutning«, udøvede en saboterende Virksomhed i saa
godt som alle faglige Organisationer. Denne ytrede sig blandt andet
deri, at Fagforeningen i København maatte behandle et indbragt For
slag om Udmeldelse af Forbundet.
Det lykkedes virkeligt Oppositionen at faa Forslaget vedtaget paa
en Generalforsamling, men da en Udmeldelse skulde vedtages paa to
paa hinanden følgende Generalforsamlinger for at være lovlig, forblev
Afdelingen i Forbundet fordi den anden Generalforsamling forkastede
Forslaget. Oppositionens Anslag imod Organisationen var afslaaet
denne Gang.
Det vil ikke undre, at Ohlsons Standpunkt til Forbundets Bevarelse,
af de oppositionelle Medlemmer, blev udlagt som personlig Interesse,
der skulde tjene til det Formaal at skaffe ham en Livsstilling i Orga
nisationen.
Han havde ganske vist selv, paa et langt tidligere Tidspunkt, frem
sat Tanken om Ansættelse af en fast Funktionær, som fælles Leder for
Forbundet og Arbejdsløshedskassen og han havde antageligt heller ikke
været fremmed for den Tanke, at han selv kunde overtage denne Stil
ling, men hans altid energiske Arbejde for Organisationen igennem
mange Aar modsiger dog den Paastand, at hans Initiativ skulde være
bestemt af egoistiske Grunde.
Han havde sikkert ikke kunnet gøre saa stort Gavn for Foreningen
paa dette Tidspunkt, som Leder af en ulovlig Strejke, som det blev
ham muligt i hans Egenskab af Forbundsformand. I denne Stilling blev
han i Stand til at virke som Mægler imellem de stridende Parter, og
heri har man sikkert Grunden til, at Konflikten kunde afsluttes uden
at medføre de Konsekvenser, som en ulovlig Arbejdsnedlæggelse al
mindeligvis maatte forudsættes at medføre.
190