Afdelinger selvfølgeligt havde Repræsentanter i Arbejdsløshedskassens
Hovedledelse.
Da Forbundet for Øerne i Forbindelse med Arbejdsløshedskassen
var samlet til Kongres i Odense i 1915, mødte Repræsentanterne for
Jylland med Mandat til at forhandle om Betingelser for en Sammen
slutning af de to Forbund og i den Anledning nedsatte Kongressen,
straks efter at være konstitueret, et Udvalg, som i Forbindelse med de
jyske Repræsentanter skulde udarbejde et Grundlag, som derefter
skulde forelægges Kongressen og, saafremt det blev tiltraadt, derefter
skulde forelægges Forbundet for Jylland.
Det kombinerede Udvalg forelagde Dagen efter et Forslag, som var
sammenfattet i 5 Punkter. Forslaget gik ud paa, at der skulde foretages
Urafstemning blandt begge Forbunds Medlemmer om en Sammenslut
ning af de to Forbund i en Landsorganisation, som skulde have Hoved
sæde i København. Det nye Forbund skulde ledes af en Hovedbestyrelse,
bestaaende af de samme Medlemmer, som blev valgt til Hovedbestyrelse
for Arbejdsløshedskassen, og denne skulde fremtidigt administreres i
Fællesskab med Forbundet. Det økonomiske Grundlag for Sammenslut
ningen skulde være, at det Forbund hvis Formue var mindst paa det
Tidspunkt, hvor Sammenslutningen vilde blive effektiv, skulde indbetale
hele sin Formue til den fælles Kasse, medens det andet Forbund skulde
indbetale saa stor Del af sin Formue, at begge de indbetalte Beløb kom
til at udgøre en lige stor Part beregnet pr. Medlem.
Saafremt Sammenslutning blev vedtaget ved denne Urafstemning
skulde der senere foretages en ny Urafstemning, som skulde være be
stemmende for Forbundets fortsatte Tilslutning til de samvirkende Fag
forbund.
Umiddelbart efter Kongressens Afslutning blev den aftalte U raf
stemning foretaget og Sammenslutningen blev vedtaget, af Øernes For
bund med 91 Stemmer og ingen imod, medens Afstemningen for J y l
lands Forbunds Vedkommende ikke var lige saa tilfredsstillende, idet
Vedtagelsen her skete med 34 Stemmer imod 33 Stemmer. Sammen
slutningen var nu besluttet og man enedes om, at den skulde være gæl
dende fra den 1. April 1916.
Det blev Øernes Forbund, der maatte indbetale hele sin Formue,
medens Jyllands Forbund indbetalte et forholdsmæssigt Beløb og opret
tede et Syge- og Hjælpefond, som endnu eksisterer under Administra
tion af Aarhus Afdeling, af Resten af sin Formue.
182




