186 / 226
Der skulde nu udarbejdes Love for Forbundet og dette blev over
draget til det Udvalg, som havde udarbejdet Grundlaget for Sammen
slutningen, og man havde besluttet, at Udvalgets Forslag skulde fore
lægges en ekstraordinær Kongres, men heri foretoges senere en Æn
dring, idet man overlod til Udvalget i Forbindelse med Forretnings
udvalget at udarbejde Love, som med Hovedbestyrelsens Godkendelse
skulde have Gyldighed til den ordinære Kongres i 1918.
Naar saadanne Ændringer allerede maatte foretages var det en
Følge af, at Overenskomsterne for alle Afdelinger paa Øerne var blevet
opsagte og man havde afgivet første Strejkevarsel for København, lige
som man var forberedt paa kommende Opsigelser ogsaa vedrørende
Afdelingerne i Jylland, hvis Overenskomster havde Udløbstid den 1.
April 1917.
Det havde under disse Forventninger ikke været vanskeligt at opnaa
Majoritet for Forbundets Forbliven i de samvirkende Fagforbund, og
det skal erkendes, at en Udtræden ikke havde været stemmende med
Bestyrelsens Ønsker. Ganske vist kunde Medlemsskabet i de samvir
kende Fagforbund, hvis Sanktion var paakrævet til ethvert Forsøg paa
Lønhævning, virke hæmmende paa Friheden til at handle efter egen
Vurdering af Chancerne, men da en Sanktion endnu aldrig havde væ
ret vanskelig at opnaa vilde denne Hæmning i Realiteten kun betyde, at
Tilslutningen hindrede »den direkte Aktion«. Det maa dog bemærkes,
at Forbundet ogsaa uden denne Tilslutning havde været bundet af
»Septemberforliget« og dermed bundet til de aftalte Forhandlings
regler.
Man vil heraf forstaa, at Initiativet til Forbundenes Sammenslut
ning helt igennem var taget af Fagforeningen i København, og da den
umiddelbare Følge af den nye Forbundsdannelse var, at Forhandlinger
med Lauget, efter Afslutningen af Overenskomstsituationen i 1915, som
endte med Gennemførelse af Overenskomsten af 1. Februar 1916, hvor
til Fagforeningen selv havde udpeget sine Tillidsmænd, nu skulde føres
af Forbundets Hovedbestyrelse, havde Fagforeningen faktisk reduceret
sig selv til »Forbundets Afdeling i København«.
Den gennemførte Organisationsform blev desværre kun opretholdt
i 7 Aar, idet den københavnske Afdeling udmeldte sig af Forbundet i
1923, efter at Formanden for Afdelingen, Bløndahl Nielsen, havde ud
øvet en meget energisk Opposition imod Forbundet, uden at det dog var
lykkedes ham at hidføre en Splittelse.
183