Senere fik Stødeladen modsatte Klodser, og Langhøvlen fik to
skraatsiddende Jærn og Haandtag paa den Side, der vendte opad. Men
da var der kommen Rammelisteprofiler i Massevis, saa mange, at der
nu var noget for enhver Smag, og samtidig blev Glarmestrene dygtigere
og dygtigere til Rammearbejdet.
Nu er Stødeladen omtrent helt afløst af Listehuggemaskinen med
dens to retvinklet for hinanden siddende Jærn eller Knive, der med
eet Hug samtidig overflødiggør Sav, Gærkasse og Stødelade.
Da Glarmestrene var naaet saa langt, at de kunde levere deres Kun
der Rudeglas, man saa nogenlunde kunde se ud ad, var der dem, der
nu forlangte, at det skulde være uigen
nemsigtigt.
Glarmesteren, der for længe siden
havde gjort den Erfaring, at han maatte
holde sit Værkstedsbord rent, hvis han
ikke vilde risikere at faa Ridser i sit Glas,
var ikke længe om at tilfredsstille Ønsket
— han ridsede Glasset over det hele. En
Strimmel fladt Jern fik han trillet op,
saa det blev til en Spiral, »Sneglen«,
Glaspladen blev anbragt med »Blank«
nedad paa et uldent Stykke paa Bordet,
Snegl,
vaadt Sand kom i Sneglen, og saa kørtes
der rundt. Det vanskeligste var at komme ned i de smaa Fordybninger
paa Glassets Ruside. Man klarede dette ved at have en Haandfuld smaa
Flintesten til Hjælp.
En gammel Kollega har fortalt mig, at han omkring 1880 havde
den »Tjans« med Snegl paa Akkord for 20 Øre pr. Stk. at mattere
flere Kister 20" X 24". Han kunde i en ti Timers Arbejdsdag tjene 2 Kr.
Den nu brugelige Mattering ved Sandblæsning kendtes først her i
Landet fra Midten af Firserne.
Spejlglastang.
85




