87 / 226
Af det citerede fremgaar, at Glarmestrene i 1 788 har indsat »Kob
berstykker« under Glas. Om Glarmestrene har leveret Rammerne, hvori
de er indsatte, er meget tvivlsomt, det er mere sandsynligt, at Ram
merne har været lavet af Snedkere, der har poleret nogle af disse, me
dens andre er blevet forgyldte af Malere.
I 1824 begyndte den senere saa kendte For
gylder P. C. Damborg selvstændig Virksomhed i
København. Mesterstykke kunde han ikke frem
vise -— der var intet Forgylderlaug — men
han indsendte en Samling Rammeliste-Prøver til
Kunstakademiet og fik dettes Attest for godt
Arbejde. En anden, kendt Forgylder, O. B.
Scheiltved, nedsatte sig omtrent samtidig i Kø
benhavn. Disse og andre Forgyldere — Glarmestrenes Fætre — var
efterhaanden kommen mellem dem, der konkurrerede om Indramning.
Omkring 1850 var der saa et Par Snedkere i København, der be
gyndte at kehle Rammelister paa Maskine. Nogle Aar senere rejste
en Glarmestersvend, Chr. Jeppesen, til Tyskland. Faa Aar efter kom
han tilbage, fik anskaffet en »Krideremaskine« og kunde hermed over
trække Listerne med »Kridering«, en varm, blød Masse, hovedsagelig
fremstillet af Kridt og Lim, som Forgylderne alt længe havde anvendt,
ogsaa til deres ophøjede Reliefornamenter. Da disse Lister var forgyldte
paa Forkanten og sortlakerede bagtil, behøvede Glarmesteren ikke mere
Hjælp fra Snedker eller Forgylder, men kunde selv lave de tusind Hjems
Skilderier fra først til sidst, efter at han havde opfundet »Stødeladen«,
der er et specielt Glarmesterværktøj. Oprindelig var Stødeladen en
Planke af vellagret, haardt Træ med en Bane, hvorpaa en »Rubank«-
(Langhøvl) kunde løbe, liggende paa Siden og med en Klods anbragt
paa Gæring. For at »støde« Ramstykket, d. v. s. høvle det paa Gæring
skaarne Listestykke i begge Ender, maatte det vendes med Undersiden
opad efter først at være »stødt« med Retsiden opad.
8 4
Stødelad.