84 / 226
derede tider forfærdige / oc være tiltenkt her efter at hafve gode V in
der til Vindues Bly at bruge; Til hvilcken Ende de skal besigtiges førend
de maa brugis / oc med Stadens Stempel paa Raadhuuset Stemplis / paa
det at de Vinduer de giør / kand være af bestandighed / Thi befindis
det / at de icke hafver giort Vindue-Blyet sterck nock / eller oc icke Lod
det det som det sig bør / da maa den som Arbeydet lader giøre / være
berettiget til / at afkorte Glarmesteren den Tredie Deel af det hand til
Arbeyds-Løn hafver betinget / med mindre de i saadan Tilfald / ander-
ledis med hverandre kunde hafve accorderet.«
Man vil heraf forstaa, at det var en ret farlig Sag ikke at levere or
dentligt Arbejde, og dette var sikkert ogsaa godt nok fra nyt af. Men
naar et Blyfelt først faar blot een knækket eller ituslaaet Rude, og denne
skal flækkes ind, da er Styrken forsvunden fra Feltet. Man har nemlig
ingen anden Maade at reparere paa for en firkantet Rudes Vedkom
mende end ved med Blykniven at skære Blysprodsen op i to Hjørner
og derpaa bøje Blysprodsens Flanger til
bage paa tre Sider. For saa at faa Flæk-
glasset ned paa Plads er det nødvendigt, at
dette skæres mindre end det oprindelige,
og ved Igentilstrygningen af Blyet er Fel
tet ikke blevet stærkere. Hvis der saa er
gaaet to Glas, ja maaske endda tre ved Si
den af hverandre, og Blysprodsen er ble
ven bøjet eller maaske slaaet over, saa for-
staar man, at der »samtidig indsættes jævn
lig helt nye Vinduer« paa Københavns Slot.
Glarmesteren kunde ikke vedblive at »for
bedre« dem.
Om Glarmestrene blev velhavende i de
Tider? Nej, Glarmestrene rettede sig altid
efter den første Sætning i Laugsartiklerne
§ 5, og det har de gjort til den Dag i Dag
— der har aldrig været saa meget som en
Halvmillionær i mit Fag.
Hen imod 1800-Tallet var Glasskiverne
voksede saaledes i Størrelse, at de fulgte
udmærket med ind i Empiretiden med dens
seksrudede Vinduesfag, Træsprodserne kom
Glarmesterhammer
til Værkstedsbrug.
81