En Diamant, der skærer »durch«, d. v. s. hvor Snittet umiddelbart
efter Diamanten af sig selv arbejder sig igennem Glasset, er ikke rar.
Man risikerer, at Snittet løber løbsk forbi Diamanten, og det koster
Ruden.
Glarmesteren brækker altid lige efter at have skaaret, ligemeget
om han »flækker« en Rude — faar to mindre ud af en større — eller
det blot drejer sig om en Strimmel. Hvis det af en eller anden Grund
hænder, at han maa lade Ruden ligge efter at have skaaret, da løber
Snittet »dødt«, og saa maa han naturligvis til det igen. Men man kan
ikke sætte sin Diamant i det samme Snit, der nu er blevet til en Ridse.
Linealen maa flyttes en lille Smule til Siden, eller man maa vende Ru
den, thi aldrig kunde det falde en Glarmester ind at sætte sin Diamant
i et mislykket Snit eller i en Ridse. Der er dog Ting, en Glarmester ikke
kan gøre.
Læg saa Mærke til Glarmesteren, der skærer. Han gør det med
hele Kroppen. Først sættes han sine Fødder i en Afstand fra hinanden,
der svarer til Rudens Størrelse, saa bøjer han sig langt frem — han
vipper maaske helt op paa venstre Fod — og sætter saa Diamanten
til Glasset dér længst fremme. Han lytter uvilkaarligt om der er saa
stille, at han hører Diamantens rigtige Lyd, idet han begynder, og saa
tører han hele Kroppen, hvis eneste Bevægelsespunkt saa at sige ligge,
i Hoften, tilbage, medens Haandled og Albue hele Tiden holder deres
ganske nøjagtige Stilling til Glassets Plan og helt ud til Kanten.
Da Maskinteknik og Metalkemi tog Fart, fik Diamanten en Kon
kurrent. Man satte et lille, skarpt, hærdet Staalhjul i en Holder, og for
rigtigt at demonstrere, at det var et Allemandsværktøj, forsynede man
Holderen med en Mængde af Krøjselens Indhak i alle Dimensioner, saa
der i Hieroglyfer stod, at lykkedes det ikke at faa Glasset til at gaa i
Stykker ved Hjælp af Hjulet, skulde det nok lykkes med Krøjselhak-
kene. Senere udviklede Instrumentet sig til et virkelig brugeligt Værk
tøj — ogsaa for Glarmestre — med seks fine Staalhjul, der kan sæt
tes frem det ene efter det andet. Men langt ud i en uoverskuelig Frem
76




