GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn

bitten©iapmafrr&rifimaiimiclj/

©in©iaffrnraricfj iaitøe/ar/

3 nDit@(d|fcr

fan

fcfjmctøenicfy

@ut ^rincFgfdf^ ic^

fem å r/

$8 i(t>it>ertf/mancij ^erriic^eQOcrfon/

®<p&Gu95iertmfrawf?auQ[Bmi/

2iDfiicfj ftraurøentmteSDfrmn/

2iucfjSSfnebifcføiaøfcfjciberi

rein/

øampt jrm^inDfrn abgebitø/

3 nt>ir$ircfjm/wii> (cijdnenøai/

‘XtøDjrcø gfctøedjiøQ33appenwibøcfyif/ åuefcrauttngidferatøumai/

£>apmanerfenneti fan

barber)/

2üerDerbcbarff/ ijju(jierinfrrn/

Söatmbip©efetøtttø¡jerfommm|cp.

¿Drr følrønmirgrförbmrøerrr.

Jost Ammans Billeder af Glasmaleren og Glarmesteren.

leder, hvortil Nürnberger Skomageren Hans Sachs havde skrevet Ver

sene, og som udkom i 1568. Her er Faget fremstillet i Billeder, der alle

viser udmærkede Enkeltheder i Værkstedsindretning fra den Tid — det

ene har Glarmestrenes kendte Mærke, det omvendte Firtal paa »Brok

kassen« under Bordet, et Mærke, hvis Betydning ikke mere er kendt.

Her — fra det ene Værksted af den Slags til det andet — har ogsaa

de danske Glarmestersvende vandret og arbejdet. Et Bevis derpaa har

vi i vor Odensekollegas Mønsterbog fra 1645 med dens 21 Tegninger

til blyindfattede Ruder, Mønstre, hvoraf de fleste kendes fra Tegninger

eller Ruder i Udlandet. Det skal siges her, at Faget glæder sig over, at

dette Fagminde er havnet i Nationalmuseet.

Allerede under Frederik den Anden var Glarmesterfaget i Vækst

i Danmark, men som med alle andre Fag kom der først rigtig Frem