80 / 226
tid vil Diamanten bevare sin Stilling, thi den har ogsaa nydt godt af
Nutidens bedre Hjælpemidler til Indfatningen, saa den hverken skal
stikkes
eller
slæbes,
og til Arbejdet ved Tilskæring til en Glasmosaik,
et Glasmaleri eller et vanskeligt Udsnit i almindeligt Glas vil den sik
kert bevare sin absolut overlegne Stilling som Glarmesterens fornem
ste Værktøj — saa fornemt, at mit Svar vilde blive akkurat det samme
som min gamle Kollegas i »Drømmespil«, da han blev stillet over for
Spørgsmaalet: »Hvad er en Glarmester uden en Diamant?« — »Intet!«
I vort lille Land var Forholdene jo altid meget mindre end syd-
paa, og ikke for intet stod der allerede i Glarmesterlaugets Artikler af
29. April 1684, at enhver Svend maatte »reyse
paa Handvercket i Tre Aar, førend hand i Lau-
get maatte indtagis«. Men længe før den Tid
havde alle danske Glarmestersvende taget aller
mindst de Aar under de udenlandske, større For
hold. Tillige var de fremmede Svende bestandig
her i Landet og stadig skiftede de, saa Pustet fra
det fremmede mærkedes hele Tiden i Faget.
Derfor er der ikke noget mærkeligt i det, som
Museumsinspektør Chr. Axel Jensen fortæller os
i sin foranstaaende Afhandling, om det af ham
fundne Glasmaleri i Bjerreby Kirke, hvor adskil
ligt tyder paa, at vi her staar overfor dansk Glar-
mesterarbejde, og han beviser os, ved Hjælp af
det lille Stykke Runeglas fra Give Kirke, at dan
ske Giarmestre har arbejdet her i Landet alle
rede omkring Aar 1250.
Billedet af Set. Morten er gengivet her, og
jeg beder Læserne lægge Mærke til, hvor rigtig
han er i konstruktiv Henseende, set med Glar-
mesterøjne. Her er intet »Kejsersnit«, indskaarne
Vinkler eller andre tossede Krumspring, som en
Glarmestersvend, der vilde være Mester, møj
sommeligt og i sit Ansigts Sved maatte se at
komme igennem lige indtil Aar 1862. Set. Mor
ten har holdt i 700 Aar og gjort praktisk T je
neste i sin Kirke, til denne i 1905 nødvendigvis
Set. Morten. Glasmaleri fra
Bjerreby Kirke paa Taa-
singe.
Nu Nationalmuseet.
77