193 / 413
Begravelser.
183
kommer de en efter anden trippende, og for at lade se deres Yen
skab rives P lastret af Haanden, hvorfor man maa takke dem, ja give
dem The og Kaffe oven i Kjøbet, men de skulde have Fanden, var
jeg Enkekone«.
Dette Billede er aldeles korrekt, thi vel paabød Forordningen af
7. Nov. 1682, at kun høje Rangspersoner maatte overtrække Værelser,
Heste og Vogne, men denne blev ikke overholdt, saa der 24. Marts
1724 maatte udstedes et nyt Reglement, der kun tillod Folk af de 2
første Rangklasser at betrække Stuen, Karosser og Heste med sort,
og det kun naar der var Sorg for Ægtefæller og Forældre, og kun
Tjenestefolk i Liberi maatte klædes i Sort. Dette sidste Reglement
udkom jo efter Troelses Skildring og viser, at hvad der forbydes var
almindeligt. Mest talende er de nedenfor meddelte 2 Regninger fra
1719 efter 2 fornemme Borgere, af hvilke den første aldeles ingen
Rang havde, den anden dog havde nogen baade som Raadmand og
S tadshauptmand, men dog var langt fra at høre til de første Rang
klasser. Man ser, at nogle Kareter var overdragne, andre kun over
malede med sort Farve, at ikke alene Familiens Medlemmer fik Sørge
dragt, men alle Tjenestefolkene, ja endog Sørgestrømper, Sørgesko og
Handsker fik de; ved Stadshauptmandens Begravelse blev Underoffice
rer og Tambourer ogsaa betrukne, og ved den første Begravelse var
der 5 Drenge i sorte Klæder, der fulgte Vognene. At Stuen blev
betrukken, har man vel da ringe Grund til at tvivle om, thi ud
trykkelig kan det ikke ses af de 2 Regninger, med mindre det i den
første er »Madame Flechenbergs Leje af Trækbaj 2 Rdl. 4 Mk., og
under den anden »sort Baj til Omtrækning og Beklædning 38 Rdl.«
Enhver nogenlunde fornemme Borger blev da ikke jordet om
Dagen, men om Aftenen. Ved Aftenstid afgik Ligtoget fra Hjemmet
til Kirken og man lejede Lygter, der blev baarne ved Siden af Vog
nene, hvis Tal var stort, thi der lejedes 1 Karet til hver af de ind
budte. Kirken var da fuldt oplyst med Vox- og Tællelys, og følgelig
maatte der ogsaa Oplysning til ved Kistens Nedsættelse i den murede
Familiebegravelse, som enhver nogenlunde velstaaende Borger ejede
under Kirkens Gulv. Man maatte have en Studiosus til at skrive
Ligvers, og det, naar det var rigtig fint, baade paa dansk og tydsk,
og Sangværket i Helligaandskirke blev sat i Gang under Ligproces
sionen. Hvor store Udgifterne blev i Forhold til Formuen, ses af,
at den nedenfor nævnte Stadshauptmands Begravelse kostede 1120