190 / 413
180
Barselstuer. Begravelser.
han var bange for sin Hat, og naar i Stykkets ældste Udgave (4, 4)
Yaagekonen tager Officerens Hat fra ham ifølge »Barselstueretten«,
og ikke vil afgive den igjen uden Indløsning. Paa Landet holdt dette
sig længe. F. Feilberg fortæller saaledes fra Mellemslesvig, hvor Re
ster af Skikken endnu vedvarede 1860 78), hvorledes det tidligere gik
til: Konerne drak omkaps, og som det i Reglen gaar Kvinder, vidste
de hverken Maal eller
G ræ n se.
Kaar de saa ikke kunde længer, for
de afsted som den vilde Jagt, ethvert Karlfolk, de mødte, maatte
øjeblikkelig tage Hatten af, inde i Skolen gav de Læreren en Svingom
og hujede og tumlede med Børnene, inde i Kroen væltede de Borde
og Bænke, Smeden jog dem bort med sit gloende Jæ rn , men den
tykke Skræder maatte danse en Polsk med dem paa Byens Gade,
Heste kyste de løbske, men sommetider lykkedes det vel ogsaa en
Mand at faa »Færd« paa dem og kjøre dem ud i en Dam, saa de
maatte vade i Land. Skikken var udbredt ogsaa i andre Lande, og
naar Danske Lov paalægger Barselkvinden at holde sin Kirkegang 5-6
Uger efter sin Barnefødsel, ser man, at det er den Tid, der gaar
forud for denne Indførsel i Kirken, som her endnu paa Landet fore
gik for ikke ret lang Tid siden, maaske bruges endnu sine Steder, da
man ikke turde vise sig aabenlyst.79)
Klager over de store Udgifter ved Begravelser lægger Holberg
i Munden paa Troels i »Barselstuen« (1, 1): »En stakkels Kone mi
ster sin Mand, som jeg sætter efterlader hende nogle Skillinger, som
hun ved Forsynlighed kan leve af. Fornuften siger, hun skal kon
servere dem, men Moden siger, hun skal give sin Mand en hæderlig
Begravelse, det er at sige paa anden Danske, hun skal udstaffere det
døde Legeme, betrække alle Yægge, Stole, Stuepiger, Kokkepiger,
Ammer, Kuske, Heste (med Tiden skal vel Skjødehundene overtræk
kes ogsaa), med et Ord, hun skal gjøre saadan hæderlig Begravelse,
at hun har intet tilbage at føre et hæderligt Levned med. Det er
ikke nok, at hun mister sin Mand m ed.sin Yelfærd, Moden siger,
hun skal ogsaa ligge paa sin Seng i 6 Uger eg høre de Ord 6 Gange
repeteres hver Time: Hendes Sorg gjør mig ondt, Madame! Saa at,
endskjønt hun som en god Christen har sat sig for at bære sin Sorg
med Taalmodighed, saa tilstæder dog Moden hende ikke saadant.
Det kommer mig' for ligesom en, der har faaet Saar paa sin Haand,
hvilket hun efter Moden maa lade sine bedste Venner vide, at de vil
gjøre hende den Ære en efter anden at rive Plasteret af igjen. Saa