KøbenhavnPaaHolbergsTid

Bryllupper.

177

ikke gives mere end 8 Retter, ej heller maatte »nogen Pyramider af

Sukkerbageri iblandt Bryllupskosten anrettes, meget mindre nogen

Overdaadighed optænkes med kostbare Retter«, men alting skulde fore-

gaa tarvelig efter enhvers Yilkaar. Rangspersoner maatte til Omhæng

ug Betræk til Brudesenge kun bruge Taft, Atlask, Damask eller andet

Silketøj; Sillcefryndser maatte kun bruges, naar de var forarbejdede i

Landet, men Sølv- eller G-uldfryndser, Kniplinger eller Snorer, lige

som Kniplinger om Lagnerne var ej tilladt andre end Gehejme-

raader, Grever og Friherrer. Til Brudeskamlen maatte kun bruges

vævet Tapet uden Fryndser, men Himmel over den eller over Bordet

var kun tilladt de 4 første Rangklasser. Gejstlige, fornemme Borgere

og Negotianter maatte kun bruge Taft og Atlask til Brudesengen,

men Haandværks- og Tjenestefolk skulde nøjes med Rask eller andet

indenlandsk uldent Tøj; disse sidste maatte kun følges til Kirken af

6 P ar Folk og maatte kun traktere med 4 Retter, dog formentes det

ingen at møde i Kirken eller Huset for at høre paa Brudevielsen og

ofre med Brudefolkene. Brudegave var aldeles forbudt undtagen til

Tjenestefolk og af Forældre til Børn. Den gamle Skik, at Brud

gommen gav Ædelstene, Perler og andre Kostbarheder til Brudens

Venner eller Søskende, var nu helt afskaffet, men han maatte skjænke

hendes Moder eller dem, i hvis Hus hun var, Gaver til 100 Rdlr.s

Værdi. Til Bryllupper i Almindelighed, der kun maatte holdes paa

1 Dag, maatte foruden den nærmeste Slægt kun bedes 12 Par F o lk .76)

Saadanne Ting er det nu let nok at give Bestemmelser om,

men paase deres Overholdelse er en anden Sag. En »gemen« Borger

vilde ikke staa tilbage for en »fornemme« Borger, og dennes Ære gik

det dog for nær, om han ikke kunde gjøre et ligesaa pænt Bryllups

gilde som hans Nabo, der havde faaet en Rang, og en Rangsperson

syntes det at være en Skam, om han ikke kunde have en Himmel

over Brudeparrets Sæde ved Bordet. Dette ligger i den menneskelige

Natur, og derfor gjør Luxusforordninger mere Skade end Gavn.

I Holbergs Komedier omtales ikke de »fornemme« Borgeres

Bryllupper, naar Jeronimus i »Maskeraden« (2, 5) siger, at »mange

Folk her gjøre slige Bryllupper, at Bryllupsmaden næppe er fordøjet i

Maven, førend de maa danse i Slutteriet«, thi her mener han ikke

sineÆige. I „Barselstuen« (1, 1) er det ogsaaHaandværkstandens og

Tjenestefolks Bryllupper, der omtales, naar Troels siger: »Skal man

giftes, maa der lige saa mange Folk komme sammen for at æde og