KøbenhavnPaaHolbergsTid

Skjødeliunde.

175

en halv Snes Gange kysse den, naar der er fremmede«. Haar Gedske

saa senere (4, 6) kommer ind med Hunden, vækker det stor For

nøjelse hos Raadsherreinderne: »Var det ikke en allerkjæreste

Hund, hun havde paa Armen? den skjønneste Lænkehund, nogen vil

forlange; jeg er vis paa, at den bliver kaldt Joli oven i Kjøbet«.

I »Melampe«, hvor Handlingen drejer sig om en bortstjaalen

Skjødehund, kommer Satiren ret frem, navnlig giver Trommeslagerens

Efterlysning (1, 2) en morsom Skildring af det bortkomne Dyr:

»Saasom i Dag henved Kl. 8 den velbaarne Jom fru Philocyne har,

sig og sin Familie til stor Hjærtesorg og Bedrøvelse, tabt en liden

Skjødehund ved Havn Melampe, saa gives hermed tilkjende, at hvo,

som kan aabenbare samme Hund eller bringe den tilbage, skal have

10 Dukater. Hunden er ganske hvid, tegnet med sorte Øren og en

sort P let i Panden, Fødderne ere ubeskrivelig nette uden den venstre, som

er noget tykkere end de andre. Hvad Sindets Gaver er angaaende,

da har samme Melampe fast menneskelig Forstand, thi omendskjønt

den ikke kan tale, saa kan den dog ved Gebærder give sin Mening

tilkjende. Haar den vil ligge i et Skjød, skraber den med det ene

Forben paa Forklædet, og naar den vil ligge paa sin Pude under

Kakkelovnen igjen, gir den sin Yilje tilkjende ved at lade falde en liden

Vandtaar paa Forklædet, dog saa subtilt, at det ingen Skade gjør. Den

er af en saadan fornemme Haturel, at den ingen Mad æder, uden

den er tygget, og skjælver af Kuld, endogsaa udi Augusti Maaned.

Den har et Fløjels Halsbaand, hvorpaa staar med Guld broderet

Melampe«. I den ældste Udgave af »Barselstuen« findes en hel

Scene (2, 2), der alene bestaar af Snak om Hunde.

Denne overdrevne Kjærlighed til Hunde blev dreven saa vidt,

at man gjorde Yers over Hunde, ja endog lod disse trykke. Frederik

Rostgaard, der uagtet sine Fortrin ofte optraadte som en Har, skrev

hl. a. en Gravskrift over »den rare Mynde Melampus, som tjente i

Gehejmeraadinde Har bos Gaard (er vel den i Stormgade) og som

blev skudt af en Skytte 1718«. Melampe var iøvrigt ikke noget ual

mindeligt Hundenavn.74)

Af »Maskeraden« (1, 2) ses, at man havde Porthunde i Kjøben- *

havn, og endnu i sine ældre A ar73) klager Holberg over Hundenes

Allarm her i Byen; »Hvis min Gjenboes Lænkehund, som gjøer og

skjælder alene for at gjø og skjælde, vilde pavsere alene engang om

Ugen, nemlig Torsdag Aften, vilde jeg holde hans anden Bjæffen til